DI foreslår, at der indføres et regelloft, hvorved en ny regel betyder farvel til en gammel.

05.10.22 DIB Nyheder

Valgkamp: Byrdestop for erhvervslivet

Dansk Industri vil have nogle erhvervsskatter lempet og fremtidssikret virksomhedernes investeringer i forskning.

Inflationen, energikrise, brudte forsyningskæder og generel usikkerhed om fremtiden mærkes i virksomhederne.

I den situation er det afgørende, at man fra politisk hold også udviser forståelse for virksomhedernes virkelighed og ikke gør en usikker tid sværere. Derfor skal der ikke indføres nye skatter og afgifter, og derfor bør der indføres et regelloft der betyder, at en ny regel kun kan indføres, hvis man samtidig fjerner en gammel, mener Dansk Industri (DI).

Konkret foreslår DI:

  • At selskabsskatten sænkes fra 22 pct. til 15 pct. i 2030. Det øger arbejdsudbuddet med 2.000 fuldtidspersoner og hæver BNP med ca. 19. mia. kr. i 2030. Det koster 10,1 mia. kr.

  • At der skabes bedre skattevilkår ved generationsskifte. Ejerledede virksomheder, der skal generationsskiftes, bør sikres et retskrav på værdisætning ud fra skematiske værdier. Desuden bør der – som det gælder for ejendomsskatterne – ydes et ’forsigtighedsnedslag’ i beregningsgrundlaget. Endelig bør der ikke længere betales generationsskifteskat af den del af virksomhedens værdi, der udgøres af udskudt avanceskat

  • At F&U fradraget gøres permanent på de 130 % og at loftet fjernes. Investeringer i forskning og udvikling kræver oftest et langt sigte. Derfor skal der vished for de fremtidige rammer herfor

  • At der indføres et regelloft, hvorved en ny regel betyder farvel til en gammel. Når der indføres en ny regel, der pålægger erhvervslivet en administrativ byrde, skal en eksisterende regel, der er tilsvarende i byrdeomfang, fjernes.

Læs mere om folketingsvalget og DI's 4 mærkesager her. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Jacob Bræstrup

Jacob Bræstrup

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk

Relateret indhold