Både i den offentlige og den private sektor må man ofte se langt efter ansøgere til ubesatte stillinger. Det er en uholdbar situation, som kræver politiske løsninger.

Konkret foreslår Dansk Industri:

At der i næste valgperiode laves en tilbagetrækningsreform, som giver et arbejdsudbud på 10.000-20.000 inden 2030. Tidlig pension bør afvikles fra udgangen af 2024. Derudover ændringer af efterlønnen, seniorpension og/eller førtidspension. Seniorjobordningen bør afvikles fra 1. januar 2023. Retten til seniorpræmien bør udvides, således at den fastsættes til 60.000 kr. om året i tre år efter folkepensionsalderen ved mindst 30 timers ugentligt arbejde.

At antallet af offentligt ansatte normaliseres. Den offentlige beskæftigelse er steget med 35.000 personer siden 2019. En del af stigningen kan tilskrives corona-epidemien, men den dækker også over en underliggende vækst blandt andet drevet af flere ansatte i den statslige administration

At flere offentlige ansatte går fra at arbejde deltid til at arbejde fuldtid. Det foreslås, at kommunerne pålægges at øge fuldtidsandelen med 10 procentpoint og regionerne med 5 procentpoint. Kommunernes incitament reguleres på måltal via bloktilskud. Derudover er en forhøjelse af loftet for beskæftigelsesfradraget et effektivt værktøj til at øge incitamentet til at gå fra deltid til fuldtid

At den fri bevægelighed udvides for medarbejdere fra EU-ansøgerlande og UK. Statsborgere fra Montenegro, Republikken Nordmakedonien, Albanien, Serbien, Moldova og UK bør omfattes af den fri bevægelighed for arbejdskraft under forudsætning af en kontrakt på et konkret job af mindst 30 timers arbejdstid og en aflønning på minimum overenskomstmæssige vilkår

At unge skal kunne vurderes jobparate. For nogle unge er uddannelse ikke et nærliggende valg, hvorimod de kan trives i et job. Kommunerne skal kunne kategorisere unge som jobparate, således at de mødes med krav om job og med en jobrettet indsats

At det maksimale beskæftigelsesfradrag bør forhøjes. Et højere beskæftigelsesfradrag kan styrke incitamentet til at arbejde samt til at gå fra deltid til fuldtid. En forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med f.eks. 10.000 kr. vil betyde, at 115.000 deltidsbeskæftigede undgår en marginalskattestigning, hvis de overgår til fuld tid

At topskatten sænkes og bør være fjernet i 2030. Arbejdsudbudseffekten i 2030 vil ca. være 9.700 fuldtidspersoner og vil hæve BNP med ca. 15. mia. kr. i 2030. Det koster 8,7 mia. kr.

Find flere konkrete forslag, analyser og valgdebatter på di.dk/valg