Der bygges på Aarhus Havn. Ikke kun luksusboliger og trofæejendomme, der strækker sig mod himlen i kampen for at være størst og højest, men også mere jordnære ting som brændselskedler. Sidstnævnte tegner AAK, der i årtier var kendt som Aarhus Oliefabrik, sig for.

Men hvad brændselskedlerne mangler af glamour og medieopmærksomhed, det har de til gengæld i grønt potentiale, fortæller fabriksdirektør Palle Jensen fra AAK.

– Vores biokedler vil komme til at reducere vores CO2-udledning med 90 procent og vil gøre os fuldstændig fri af diesel og gas, siger han, mens vinden tager i sikkerhedsvesten og mågeskrig bryder lyden af byggeplads.

– Den eneste grund til, at vores CO2-­udledning ikke bliver nul, er, at vi jo også skal vedligeholde kedlerne en gang i mellem, og når det arbejde pågår, så bliver vi nødt til at hoppe over på traditionel brændsel.

Læs også: AAK Kæmper for at fortælle grøn succeshistorie

En monsterudleder bliver grøn

For læsere, der ikke er velbevandret i de danske virksomheders CO2-regnskab, lyder det måske som en mellemregning i det store regnskab, at AAK gennemgår en grøn revolution, men det er det så absolut ikke.

AAK, der før 2. verdenskrig stod for mere end 10 procent af Danmarks samlede industrieksport, hører til i superligaen blandt danske energiforbrugere. Faktisk bruger de så meget energi, at de er blandt Danmarks 10 største CO2-udledere. Når AAK bliver grøn, batter det altså noget, fortæller Palle Jensen.

– På rådhuset har de regnet ud, at hvis vi kommer i mål – og det gør vi – med at nedbringe vores udslip med 90 procent, så vil det også sænke hele Aarhus’ CO2-udled­ning med cirka fem procent, siger fabriks­direktøren og fortsætter:

– Det vil også styrke vores og lokalsamfundets konkurrenceevne. Der kommer endnu større sikkerhed om energiforsyningen.

Fra Vestafrika til Aarhus

Men hvad er det, som gør det muligt for AAK fuldstændig at gå væk fra mere traditionel brændsel?

Svaret skal findes i resterne af de små brunlige shea-kerner, der er råproduktet i AAK’s produktion.

Shea-kernerne er inderst i frugten fra shea-træet, der gror i den afrikanske Sudah-Sahel region, som omfatter 16 lande fra Sierra Leone til Uganda. Når shea-frugten falder til jorden, bliver den spist af dyr eller rådner op. Tilbage finder du shea-kernerne. De opsamles af de mere end 350.000 afrikanske kvinder, som AAK har samarbejde med. Typisk sker det i den tidlige morgenstund, før solens hårde stråler gør det for varmt at arbejde.

Kvinderne koger kernerne, så spiringsprocessen stopper, og de vigtige olier ikke går tabt. Derefter sælger de kernerne til AAK, der sejler dem til Aarhus i store bulkskibe med plads til 28.000 ton kerner.

I Aarhus presses shea-kernerne, så den særlige shea-olie kommer ud. Olien bruges blandt andet til produktion af chokolade, hvor den kan bidrage til, at chokoladen ikke smelter i hånden men i munden, og til andre fødevarer og til kosmetik.

Når shea-kernerne er presset, står AAK tilbage med et restproduktet af shea-skrå, og det er til det restprodukt, at AAK – efter mange års test – nu har udviklet en kedel, som kan forbrænde det, uden at skulle blande det med kul eller træpiller, som det ellers er blevet gjort på kraftværker i Europa, fortæller Palle Jensen.

– Shea-skråen har ikke nogen foderværdi. Ikke engang geder, der ellers æder nærmest alt, gider røre ved det. Derfor er det så vigtigt, at vi nu har fundet en god måde at udnytte shea-skråen, der for øvrigt er certificeret bæredygtig, da den fornyes hvert år, siger han.

En investering på 376 mio. kr.

Det har dog også kostet – om ikke blod, sved og tårer, så masser af millioner af kroner og års forskning og forsøg at nå dertil.

Palle Jensen fortæller, at det er seks år siden, at man præsenterede forslaget for bestyrelsen i AAK om at udvikle en ny biokedel, der kunne håndtere shea-skrå.

På daværende tidspunkt var det lidt af et sats for bestyrelsen. I princippet kunne man bare køre videre med traditionel brændsel som diesel eller have valgt at investere i naturgas, som på daværende tidspunkt var både overkommelig i pris og rigeligt tilgængelig. Over for stod at investere flere hundrede millioner kroner i en biokedel med et ikke garanteret resultat.

– Heldigvis var bestyrelsen med på det grønne sats og bevilligede først millioner i en forsøgskedel og nu i år 376 mio. kr. til at gennemføre projektet, der vil levere 36 MW til at forsyne hele fabrikken, fortæller Palle Jensen.

I bagklogskabens klare lys var det et umådeligt godt sats. I dag er priserne på traditionelle former for brændsel røget til himmels, og forsyningssikkerheden er røget fløjten med Vladimir Putins invasion af Ukraine og det mulige stop for leveringer af russisk gas til Europa.

– Det er ret vildt at tænke på, at vi kunne have valgt naturgas, der syntes langt mere sikker dengang. Heldigvis valgte vi den grønne vej. Det bliver en kæmpe fordel for os, når først biokedlerne er helt oppe at køre, siger Palle Jensen. 

AAK kort fortalt:

AAK-koncernen har i dag hovedkvarter i Malmø, men den danske del af AAK-eventyret startede i Aarhus med ”Aarhus Palmekernefabrik”, der blev etableret i 1871, og som i 1892 skiftede navn til ”Aarhus Oliefabrik”. Fabrikken producerede oprindeligt oliekager af pressede palmekerner til landbruget.

I dag udvinder AAK planteolier fra mange forskellige planter, og AAK er i dag en af verdens førende producenter af specialiserede olier og fedtstoffer. Virksomhedens olier anvendes i fødevarer, mælkeprodukter, chokolade, modermælkserstatning og kosmetik.

AAK sælger sine fedtstoffer i mere end 100 lande og har mere end 3.800 ansatte, heraf omkring 250 på Sydhavnen i Aarhus.

Kilde: AAK

Væk med mellemmænd – der presser kvinderne

Gennem AAK’s ”kvindegruppeprogram” får AAK indsamlet stadig større mængder shea-kerner i Vestafrika. Kvinderne får forudbetaling i begyndelsen af shea-sæsonen, og der er ingen mellemmænd, der kan presse kvinderne i pris. Det betyder, at de får en garanteret minimumsindtægt.

Interessen fra AAK’s kunder er stigende for programmet, da det bidrager til at forbedre levevilkårene for kvinderne og bidrager til en miljømæssig bæredygtig udvikling.

AAK er ved at bygge to nye biokedler på Aarhus Havn ved siden af deres fredede kontor. I øjeblikket er virksomheden i gang med piloteringen, som ses nederst midtfor på billedet.