Virksomhederne har fået en kæmpestor opgave, fortæller vicedirektør i DI, Kim Haggren. Derfor har DI taget initiativ til at hjælpe virksomheder i gang med arbejdet med EU’s nye bæredygtighedsdirektiv.

Foto: Getty Images
05.12.22 DIB Nyheder

DI-kampagne skal gøre virksomheder klar til nye EU-krav

Danske virksomheder skal fremover rapportere om, hvordan de er bæredygtige. DI søsætter kampagne, der hjælper med at forstå de nye EU-krav.

Fra regnskabsåret 2024 er børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte omfattet af det nye lovkrav om bæredygtighedsrapportering. Virksomheder ned til 250 ansatte omfattes gradvist af lovgivningen.

Da rapporteringskravene rækker ud i værdikæderne, vil stort set alle virksomheder blive indirekte berørt, når de større virksomheder stiller krav til deres underleverandører og kunder.

Komplekse krav

Ifølge Dansk Industri, er der tale om omfattende og komplekse krav fra EU, som pålægger virksomhederne at rapporter om bæredygtighed som en del af ledelsesberetningen i årsrapporten.

Det er baggrunden for at DI nu indleder en oplysningskampagne med bl.a. et roadshow rundt til danske virksomheder over hele landet for at informere, hvordan de skal efterleve de nye krav – uden at komme på kant med loven.

Premieren på roadshowet finder sted i Odense 6. december, hvor de lokale virksomheder kan erhverve viden om, hvordan erhvervslivet skal håndtere de nye regler.

Læs også: ESG-direktiv vedtaget – selv de store frygter omfanget

Omfangsrig rapportering

- Det er måske de mest omfattende krav om rapportering, der nogensinde er stillet til virksomhederne. Der er tale om et meget ambitiøst rapporteringssæt, som for virksomhederne bliver en stor opgave, siger vicedirektør Kim Haggren, DI.

- Og selv om kravene i første omgang omfatter børsnoterede virksomheder med 500 ansatte, så kan det ikke undgås, at de store selskaber stiller kravene videre ned i værdikæderne, herunder SMV’erne, Kim Haggren.

Syv arrangementer rundt i landet

Derefter fortsætter roadshowet til nedenstående destinationer: 

8/12: Skørping

9/12: Kolding

12/12: Ringsted

14/12: Rønne

9/1: København

20/1: København

Læs mere og tilmeld dig her

En kæmpe opgave

Der er tale om 12 rapporteringsstandarder med tre underliggende hovedområder indeholdende 85 oplysningskrav og 1.144 datapunkter.

- Det bliver en kæmpestor opgave, hvilket kræver at virksomhederne får tid og ro til denne opgave. Derfor har vi taget det her initiativ til at hjælpe virksomheder over hele landet i gang med arbejdet med EU’s nye bæredygtighedsdirektiv. Dermed ikke sagt, at hvis virksomhederne kommer ordentligt i gang med rapporteringskraven, så kan det være værdiskabende og et aktiv. Hvordan virksomhederne griber det an, vil vi naturligvis fortælle dem om på roadshowsene, siger Kim Haggren.

Danske virksomheder er meget langt fremme på europæisk plan med bæredygtighed og derfor får de en konkurrencefordel, når reglerne træder i kraft fra regnskabsåret 2024.

- Det er vigtigt, at rapporteringen ikke er for rapporteringens skyld, hvorfor vi har arbejdet intenst for at rapporteringen kan være et aktiv, der skaber værdi for virksomheden, siger Kim Haggren.

Udover roadshowet består DI’s kampagne af webinarer, masterclasses, følgegruppe og et omfattende website for DI’s medlemmer.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kim Haggren

Kim Haggren

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3449
  • Mobil +45 2124 4608
  • E-mail kih@di.dk

Relateret indhold