Her skal du være opmærksom, hvis markeder i Kina, USA, EU, Indien, Afrika og Sydamerika er relevante for din virksomhed: 

Kina: Covid-træthed og opsparet energi

Kontakt Glen Mikkelsen, General Manager 

Kinesiske myndigheder påbegyndte i november en (meget!) længe ventet opblødning af covidrelaterede restriktioner, der bl.a. gør det lettere for forretningsrejsende at komme til Kina, reducerer karantæneperioden og afbøder noget af den værste utryghed i hidtidige regelsæt.

I Kina – og på DI’s Shanghai kontor – er vi alle til benet trætte af restriktioner og ser frem til, at det ellers så dynamiske land kommer i gammelkendt højt gear igen. Men virkeligheden er, at der stadig vil være ”Zero Covid Policy”, og den aktuelle karantæne på 8 dage (5+3) er stadig for lang til, at vi forventer at blive overrendt.

Men alting har jo en ende, og hvor de mest positive indikationer er, at der vil være yderligere og betydeligere lempelser fra 2. kvartal 2023, så er der ingen tvivl om, at der er sparet godt og grundigt op hos kinesiske forbrugere og investorer, når det ultimativt sker. Der er en kæmpe pukkel af såvel private som offentlige projekter, der har været sat på pause, og det gælder om at være vel positioneret og klar, når tågen letter.

USA:  Et 2023 med kraftig sidevind

Kontakt Louis Funder, General Manager 

USA kæmper med en høj inflation, lav vækst og ængstelige forbrugere.  I et land hvor privatforbruget spiller en kæmpe rolle for økonomien, går danske virksomheder mere udfordrende tider i møde på deres

vigtigste eksportmarked. Amerikansk økonomi kom sig hurtigt ovenpå COVID-19, men 2023 ligner et uphill battle med høje renter og ingen udsigt til hjælpepakker. Politisk stilstand kommer til at præge året, hvor det største slagsmål bliver i forhold til budget og gældsloft.

Den danske eksport til USA står heldigvis stadig stærkt og har været hjulpet på vej af et robust arbejdsmarked og en høj dollarkurs. Eksempelvis klarer danske virksomheder inden for life science og vandteknologi sig godt.

Danske virksomheder skal i 2023 være skarpe i deres prisfastsætning og på deres forsyningskæder, de skal blive ved med at ramme forbrugermønstrene og vise, at de kan levere løsninger, på områder hvor der er rigeligt med investeringer. På tærsklen til et år med kraftig sidevind er det nogle af hovedingredienserne for et succesfyldt 2023.

EU: Datadeling højt på dagsordenen

Kontakt Rikke W. Nørgaard, chef for Europapolitik 

EU er bagud i forhold til Kina og USA, når det gælder digitalisering, og skal derfor op i gear. Det gælder for eksempel i forhold til datadeling. Dette tema er omdrejningspunktet i EU-Kommissionen forslag ”Data Act”, der skal sikre, at industrien fremover kan anvende sin store mængde af industrielle data til at skabe innovation og nye muligheder.

Forslaget, der forhandles i EU lige nu, og som forventes at fylde på dagsordenen ind i 2023, lægger op til obligatorisk krav om datadeling for virksomheder, hvis produkter genererer data. Argumentet bag er, at datadeling kan være grobund for innovation og vækst og sætte skub i den grønne omstilling.

Her er det centralt, at virksomhederne nemt og sikkert kan dele data uden risiko for at røbe deres forretningshemmeligheder. Forslaget rummer samtidig nye krav, virksomhederne skal forholde sig til. Fra DI’s side arbejder vi for at sikre et økonomisk incitament samt grobund for nye forretningsmodeller ved datadeling.

Indien: Dansk potentiale i Modis grønne visioner

Kontakt Bente Toftkær, Director

Premierminister Narendra Modi har ambitiøse mål for Indiens grønne omstilling, hvor konkrete resultater kan blive afgørende, hvis han i 2024 vil genvælges som landets øverste leder for 3. gang. Modis politiske ambitioner smitter af på danske virksomheders muligheder for at bidrage til den grønne omstilling, som er nødvendig for at løse landet mest centrale klimaudfordringer.

Danske styrkepositioner inden for vindenergi, vand og fødevareteknologi er blot nogle af de områder, hvor interessen fra indisk side er stigende. Et eksempel er udviklingen af offshore vindenergi, som i øjeblik tager form og fart, og hvor danske aktører fra både privatsektoren og offentlige instanser spiller en central rolle. I 2022 udvidede DI de indiske aktiviteter for at bistå i dette, så vi nu har afdelinger både i Chennai og Mumbai.

Om få år ventes Indien at blive verdens mest folkerige land, mens landet allerede nu er verdens 5. største økonomi.

Brasilien: Ny præsident giver danske muligheder

Kontakt Per E. Lerdrup Olsen, Director 

Valget af Luiz Inacio Lula da Silva til ny præsident i Brasilien fra 2023 kommer efter en meget tæt afstemning, der tydeligt deler de politiske vande i Sydamerikas største land. Fravalget af Jair Bolsonaro kan dog give nogle interessante muligheder for danske virksomheder. Lula er nemlig meget pro Danmark, som han har besøgt flere gange i sin tid som fagforeningsleder og senere i sin første periode som præsident.

Han er meget bevist om den danske model, og han kender Danmark som et land med et meget højt niveau inden for eksempelvis vedvarende energi og digitalisering af den offentlige sektor. Der er derfor ingen tvivl om, at man kan se frem til tætte samarbejder mellem de to lande i forskellige sektorer.

Tilhængere af den tidligere præsident Jair Bolsonaro dominerer dog stadig dele af det politiske liv i kongressen samt i de største og rigeste delstater, hvilket kan få betydning for de offentlige investeringer og sektorens epidemiske korruption.

Kenya: Handelsrelationer med Afrika i ny æra

Kontakt Klaus L. Christensen, Regional Manager 

Krigen i Ukraine og coronaepidemien har vist vigtigheden af at etablere alternative forsyningskæder. Afrika er en vigtig brik i dette puslespil. Med nye handelsaftaler uden importtariffer for mindst udviklede lande, samt et nyt initiativ som Global Gateway, signalerer EU, at Europa tilbyder et alternativ til Kinas massive Belt & Road investeringer i Afrika. Et alternativ med handel begge veje. Implementeringen af Afrikas handelsaftale betyder, at europæiske virksomheder ser ind i en fremtid med mere strukturerede og forudsigelige handelsregler.

Der er dog spilleregler begge veje, som afrikanske og europæiske virksomheder skal være opmærksomme på. For afrikanske eksportører stiger kravene for eksport til EU. I januar 2024 forventes det opdaterede

General Scheme of Preferences, der dikterer importregler. Det betyder for eksempel, at krav om sporbarhed og økologisk landbrug hæver barren for afrikanske eksportvarer. Danske aktører kan omvendt blive mødt af krav om produktion på det afrikanske kontinent.

Læs også: DI styrker internationalt tilbud