13.12.22 DIB Nyheder

Industri: Styrk faguddannelser og fjern afgifter på grøn energi

Erhvervsuddannelser skal tilføres 450 mio. kr. årligt, mens biogas skal fritages for CO2-afgift.

Den grønne omstilling drives i høj grad af danske produktionsvirksomheder. Uden kvalificeret arbejdskraft kan vi ikke skabe de løsninger, som sikrer, at vi når vores klimamål. Derfor er der brug for et markant løft af erhvervsuddannelserne og en tilføjelse af 450 mio. kr. årligt. Formålet er at tiltrække flere unge mennesker og højne kvaliteten af vores uddannelser med tidssvarende udstyr og opdateret viden om fagområderne.

Samtidig skal vi opkvalificere og udvikle den eksisterende arbejdsstyrke, så vi skaber de kompetencer, den grønne omstilling kræver.

Energikrise kræver handling

Danske produktionsvirksomheder er ramt af energikrisen – både på grund af de høje energipriser og af truslen om pludselige nedlukninger af den gas eller elektricitet, som er nødvendig for at kunne producere. Jeg foreslår derfor:

En samlet, national plan for energieffektivisering, herunder afbureaukratisering af de grønne omstillingspuljer.

Biogas skal i lighed med anden grøn energi fritages for CO2-afgift, så vi også når helt i mål med den grønne omstilling af de energiintensive danske produktionsvirksomheder, der ikke kan elektrificeres.

En model for eventuelle strømnedlukninger bør drøftes mellem myndigheder og virksomheder, så virksomhederne får et rimeligt varsel og en forudsigelighed. 

Læs andre DI-branchers anbefalinger til ny regering i magasin nedenfor:

Peter Trillingsgaard

Peter Trillingsgaard

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3281
  • Mobil +45 6042 9824
  • E-mail ptr@di.dk

Relateret indhold