Selv med en revisor til hjælp kan danske familieejede virksomheder ikke selv beregne en rimelig sikker arveafgift, når virksomheden skal gå i arv. Det er dybt problematisk især uden for de store byer, hvor de familieejede virksomheder udgør rygraden, mener Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Ni ud af 10 virksomheder er helt eller delvist familieejede, og især uden for de store byer spiller de en stor rolle. Her ligger tre ud af fire arbejdspladser på en familieejet virksomhed, og betydningen rækker ofte længere end de arbejdspladser, de leverer. Det gælder alt fra sponsorater af den lokale fodboldklub til salmebøger til sognets kirker og bevarelsen af lokale historiske bygninger, som kommer fra mange af de familieejede virksomheder.

- Tænk f.eks. på de mange små håndværksmestre, der støtter foreningsidrætten i deres nærområde. Eller Ecco, der har investeret i den fond, der har overtaget Schackenborg, for at sikre, at sønderjyderne stadigvæk kan få glæde af den historiske bygning og den tilhørende park. På et mere nationalt plan kan jeg nævne, at det er Ole Kirk’s Fond fra Billund (Lego), der har støttet byggeriet af den det nye BørneRiget på Rigshospitalet, fortæller Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Han er dog stærkt bekymret, fordi mange af de familieejede virksomheder står overfor at skulle skifte ejer i de kommende år.

- Vi ved, at det indenfor de næste 10 år bliver relevant for godt 4 ud af 10 DI-virksomheder at kigge på generationsskifte. Næsten halvdelen af dem siger, at det har stor betydning at kunne udregne den præcise bo- eller gaveafgift, og der får de altså et problem med de gældende regler, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Arveafgiften i Danmark stiger og ligger i den høje ende i OECD

Retskrav afskaffet i 2015

Det er nemlig sådan, at SR-regeringen i februar 2015 afskaffede virksomhedernes daværende retskrav på at blive værdiansat efter såkaldt ”skematiske” regler, når størrelsen på generationsskifteskat skulle udregnes. Med retskravet havde familien sikkerhed for, at de sammen med firmaet revisor på forhånd kunne regne ud, hvad et generationsskifte vil koste i skat, baseret på en formel og tal fra virksomhedens regnskaber.

Men uden retskravet er de skematiske regler kun vejledende, og de kan derfor blive tilsidesat af skattemyndighederne, hvis de mener, at værdien af virksomheden er højere, end skematikken viser.

- Et generationsskifte er – selv med de bedste rammebetingelser – en udfordrende tid for en familieejet virksomhed. Derfor skal virksomheder, der laver generationsskifte, have retskrav på, at deres skat bliver beregnet ud fra de nye, forbedrede regler for værdifastsættelse, uden at skattemyndighederne bare kan tilsidesætte disse vurderinger, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Med de store opgaver og massive investeringer virksomhederne lige nu står over for med grøn omstilling, digitalisering og international markedsudvikling, bør regeringen helt genoverveje skatten på generationsskifte.

Læs også: Lars Sandahl om generationsskat: Ekspertudvalg er dumpet

Hævede skatten i 2019

For oveni det manglende retskrav kommer, at den nuværende S-regering i 2019 hævede generationsskifteskatten fra 5 procent til 15 procent med virkning fra 2020.

- Generationsskifteskatten dræner virksomhederne for kapital. Det er nødvendig kapital, som skal bruges til at investere i arbejdspladser, forskning og videreudvikling af virksomhederne. For rigtig mange familieejede virksomheder er det et mål i sig selv at have danske arbejdspladser, og nogle af dem har brugt årtier på at blive store og skabe en god økonomi, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Og vi skal huske, at ingen privatpersoner bliver forgyldt. Trækker de penge ud, bliver de personbeskattet. Der er tale om en virksomhedsoverdragelse, hvor pengene bliver i virksomheden til videre udvikling.

Lars Sandahl Sørensen mener, det er en gave, når sådanne virksomheder fortsætter til næste generation, som kan udbygge virksomheden.

- Derfor er retssikkerheden essentiel, så det hele kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for både virksomheden, familien, de ansatte og det lokalsamfund, som mange familieejede virksomheder er en integreret del af, siger direktøren.

Skuffende udsættelse

Han opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at få ændret det resultat, som i 2021 blev lavet af en ekspertgruppe, der skulle efterse reglerne for værdiansættelse af virksomheder.

- Problemet er, at skattemyndighederne fortsat kan vægte deres egen vurdering højere end den skematiske værdiansættelse. Virksomhederne kan altså fortsat ikke på forhånd regne ud, hvad et generationsskifte vil koste i skat. Det er i alles interesse, at det bliver lavet om. Både af hensyn til generationsskifter men også af hensyn til grundlæggende retssikkerhed. Det skal ikke gå ud over virksomhederne, ejerne og de ansatte, at eksperterne ikke er kommet i mål, siger Lars Sandahl Sørensen.

Senest er regeringen og aftalepartierne bag ”Danmark kan mere 1” så blevet enige om at nedsætte en ny uafhængig ekspertgruppe, som skal se på mulighederne for at udarbejde skematiske modeller for værdiansættelse. Ekspertgruppen skal afrapportere senest ved udgangen af 2023 med henblik på efterfølgende politiske drøftelser.

- Det er mildest talt skuffende, at man igen udsætter det åbenlyse. Man burde være blevet enige om et retskrav, men når det er sagt, så er det positivt at et nyt udvalg får en chance for at lave en model med retskrav på skematiske værdier, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han lover, at DI vil følge processen tæt for at sikre en gennemførelse af retskravet.

Læs også: En ud af fem virksomheder er godt trætte af den statslige service