Sidste år blev der handlet 50.644 parcel- eller rækkehuse og 17.766 ejerlejligheder, hvilket er det største antal handler på et år i FinansDanmark-statistikkens historie, som strækker sig tilbage til 2004.

- Det har længe stået klart via tal fra Danmarks Statistik og Boligsiden.dk - og nu også fra FinansDanmark - at 2021 blev et rekordår på boligmarkedet. Og med rekordmange bolighandler i 2021 er der al mulig grund til at formode, at også mange førstegangskøbere fik fodfæste på boligmarkedet i 2021, siger DI-boligøkonom Bo Sandberg.

Også prisudviklingen på boligmarkedet var meget gunstig i 2021, hvor tempoet og prisstigningerne dog gik ned i 2. halvår, nogenlunde svarende til et gearskifte fra 6. til 4. gear. Opgjort i 4. kvartal var årsstigningen i priserne på parcelhuse og ejerlejligheder henholdsvis 9,5 % og 9,2 %, mens sommerhusene stadig sidste år var højdespringere med gennemsnitlige prisstigninger på 15,1 %, siger Bo Sandberg.

Det ligeledes rekordlave boligudbud, som også er fortsat ind i 2022, betød at huse og lejligheder blev solgt nærmest inden til-salg-skiltet var banket i jorden. Den gennemsnitlige liggetid for parcelhuse på landsplan blev i løbet af 2021 reduceret fra 153 til 116 dage, svarende til et fald på 24 %. Også for ejerlejligheder faldt liggetiden, med 16 % til 88 dage i snit. I årets løb faldt liggetiden for fritidshuse med hele 38 % til 123 dage i snit, siger DI-boligøkonomen.

- Men her knapt tre måneder inde i 2022 må man allerede konstatere, at sidste år er længe siden. 2022 bliver bestemt ikke et rekordår på boligmarkedet, hverken hvad priser eller antal handler angår – og der vil være dele af landet, hvor boligpriserne slet ikke stiger overhovedet, og i hvert fald overgås markant af inflationen, siger Bo Sandberg.

- Der er fire fremtrædende årsager til at boligmarkedet går yderligere ned i tempo i 2022. For det første er en række bolighandler i forvejen blevet fremrykket i corona-årene 2020 og 2021. For det andet er boligrenterne steget, hvilket gør det dyrere at finansiere boligkøb. For der tredje er energipriserne steget kraftigt, hvilket også øger boligudgifternes andel af den disponible indkomst. Endelig giver Ruslands brutale invasion af Ukraine en række negative dønninger af generel usikkerhed gennem hele samfundsøkonomien, siger DI´s boligøkonom, der forudser langsom normalisering fra lang tids ekspansiv pengepolitik.

- Mens det således vil kunne mærkes negativt i mange husholdninger, at boligrenterne er steget og formentlig stadig vil have en stigende profil i resten af 2022, så er bundlinjen trods alt, at både dansk og international økonomi har brug for langsomt, men sikkert at bevæge sig væk fra mere end et helt årti, hvor økonomierne populært sagt har været på doping med en ekstremt ekspansiv pengepolitik. Herhjemme er det også afgørende vigtigt, at man uanset hvad holder fast i at gennemføre den planlagte boligskattereform i 2024, siger skatte- og boligøkonom Bo Sandberg fra DI.