Artiklen er del af et nyt læringsunivers om diversitet og inklusion, DI har lanceret i samarbejde med Ledernes Hovedorganisation.  

Gitte Kirkegaard vil gerne mane et par myter i jorden. For eksempel at man nødvendigvis skal arbejde 80 timer om ugen eller sende en byge af e-mails afsted på alle tider af døgnet for at være en god leder. Det er simpelthen ikke rigtigt, siger hun.

I sit virke som CEO for virksomheden Logitrans, som hun ejer sammen med sin søster, praktiserer hun en fleksibel ledelsesstil. 

- Jeg er god til at planlægge min tid. Hvis jeg ved, at mine børn er hjemme, så kører jeg måske lidt før de dage, og hvis jeg ved, de ikke er hjemme, så bliver jeg måske lidt længere på arbejde,” siger hun. 

Hun oplever, at unge med små børn i dag spørger ind til arbejdstiden ved jobsamtalerne, og hun mener, det er en leders opgave at prøve at få medarbejdernes hverdag til at fungere både i forhold til arbejde og familieliv.

- Det fede ved at være leder er, at man er med til at sætte en retning - både for den virksomhed, man er leder for, men jo også for sit eget arbejdsliv - og selv skaber udvikling og forhåbentlig også succes og forandring, siger hun.

Læs også: "Kvindelige ledere ser hele mennesket"

”Hun er jo den bedste”

Som kvindelig leder i en tung industrivirksomhed, hvor smede og maskinteknikere producerer palleløftere og andet håndteringsudstyr, er hun et sjældent syn. Dertil kommer, at hun er ‘sin fars datter’ og har overtaget familievirksomheden efter ham sammen med sin søster. Der har med hendes egne ord været ‘dobbelt op på bevisbyrde’. 

“Lad os nu se, hvad de kan,” har været attituden over for hende og søsteren, og da det så har vist sig, at de rent faktisk kan en hel del, synes folk alligevel, at de er lidt seje. 

Gitte Kirkegaard er selv knap så overrasket, for hun så tidligt på nært hold, at det godt kan spille med kvinder i ledelse. Hendes far ansatte tilbage i 80erne en kvindelig eksportchef, som blev hos dem i mere end 20 år og undervejs var med til at udvikle forretningen.

Han havde ganske vist sine betænkeligheder i forhold til, hvordan den kvindelige chef ville blive modtaget af kunderne, men Gitte Kirkegaard husker, at hendes mor til sidst sagde: “Jamen, hun er jo den bedste”. 

Læs også: Rambøll vil have 40 procent kvinder i 2025

Fjern navn og CPR-nummer

I dag flere årtier senere er der fortsat ubalance, når man ser på kønsfordelingen i toppen af erhvervslivet, ikke mindst i bestyrelseslagene.

Gitte Kirkegaard sidder selv i flere bestyrelser ud over sin egen virksomheds, og hun har nogle konkrete forslag til, hvordan man breder rekrutteringsgrundlaget ud og får flere kvinder ind. Dels er hun fortaler for at søge ‘blindt’ ved at slette navne og CPR-numre, dels vil hun gerne gøre op med traditionen for, at bestyrelsesmedlemmer altid skal hentes på direktør niveau.

 - Den tænkning skal vi lave om på. Det er kompetencerne, der er vigtige. Det kan jo sagtens være, du har brug for en, der ved noget om digitalisering eller bæredygtighed. Og hvis du ved noget om det, så er det lige meget, om du har været administrerende direktør eller ej, siger hun.

 At hun næsten altid kun ser mænd på scenen, når der uddeles lokale erhvervspriser, har også manet til eftertanke.

- Måske skal det der med diversitet være en faktor, når der uddeles priser. Det er også en vigtig del af det at drive en virksomhed, at man tager det ansvar, slutter Gitte Kirkegaard.

Find flere konkrete redskaber til lederne og virksomheder ift. at styrke kønsdiversiteten i nyt læringsunivers