Et arbejde er simpelthen den største gave, som du kan give en flygtning. Sådan siger psykolog Marie Høgh Thøgersen, der er chef for rehabiliteringsklinikken hos DIGNITY, der i mere end 40 år har hjulpet traumatiserede flygtninge.

- Et arbejde er guld værd. Det handler om at få skabt nogle rammer om dagligdagen og et tilhørsforhold til samfundet. Det værste, du kan tilbyde en flygtning, er at sidde derhjemme. Det gør kun folk endnu mere ensomme, deprimerede og syge, siger Marie Høgh Thøgersen.

Hun mener, at der lige nu og her eksisterer et ”window of opportunity”. Dels er der en velvilje på virksomhederne og i samfundet, dels vil det være til kæmpe hjælp, hvis de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark. hurtigt kommer ud på en arbejdsplads.

- Det skal være et rigtigt arbejde – noget du får løn for. Så kan det godt være, at det blot er én dag eller to om ugen her i starten, med ved at have et arbejde, bliver du tvunget til at komme videre, siger hun.

Læs også: To ud af tre virksomheder er klar med job til ukrainske flygtninge

Lær af fortidens fejl

Marie Høgh Thøgersen taler på baggrund af en lang historie og en massiv viden. Danmark og DIGNITY er et af de steder i verden, der har størst erfaring med at hjælpe traumatiserede flygtninge. Det er således mere end 40 år siden, at de første psykologer og læger i Danmark begyndte at arbejde med flygtninge- og torturofres traumer.

I dag eksisterer der ni traumeklinikker rundt om i Danmark, og vi har Den Danske Traumedatabase, der er en af verdens største databaser om traumer blandt flygtninge.

- Vi er internationalt anerkendte, og vi er dygtige til at behandle traumer, siger Marie Høgh Thøgersen, der netop er vendt hjem fra en mission, hvor hun har hjulpet OSCE’s valgobservatører i Ukraine med at håndtere de oplevelser, som de har været ude for i starten af Ruslands invasion.

- Skal jeg skære det helt ind til benet, så er opskriften på at hjælpe flygtninge godt fra start i Danmark, at de får et arbejde, lærer dansk og kommer i behandling, hvis de har traumer, siger hun.

Men blot fordi vi har lang erfaring i Danmark, er det ikke ensbetydende med, at der altid bliver gjort det rigtige. 

- Vi ser desværre, at der er en del flygtninge, der først kommer til os efter 10 til 15 år.  Trods vores høje ekspertise inden for området, har vi ikke været gode nok til at opspore dem, som har behov for hjælp, og hjælpe dem godt i gang fra start. Vi møder mange flygtninge, som ikke har fået tilbudt behandling rettidigt. Deres traumesymptomer er blevet forværret med tiden, og de er blevet mere og mere isoleret og ensomme og fanget i tankerne om, hvad der er sket, siger psykologen.

Læs også: Her er de varer, Ukraine har brug for

Klare rammer for flygtningens arbejde

Ifølge Marie Høgh Thøgersen er det vigtigt, at virksomhederne gør sig klart, at en flygtning, der måske har oplevet krigens gru og rædsler, ikke nødvendigvis kan præstere det samme som andre.

- Det er skønt, at der er så mange virksomheder, der er klar på at hjælpe, men man skal også være klar på, at det kræver en forståelse for deres situation.

Hun opfordrer ledelsen til at udstikke nogle helt klare rammer for det arbejde, som flygtningene skal deltage i - både af hensyn til flygtningene og af hensyn til de øvrige medarbejdere. Samtidig må man ikke have berøringsangst.

- Der er måske nogle medarbejdere, der vil være bange for at tale om, hvad der er sket, og går i en bue udenom. Det er vigtigt at understrege, at det er helt i orden at spørge til deres oplevelser. Det viser jo blot, at du er der for dem og er klar til at inkludere dem i fællesskabet. Omvendt, skal der selvfølgelig også være rum til at flygtningene kan trække sig, siger Marie Høgh Thøgersen.

Hun forudser, at hovedparten af flygtninge fra Ukraine vil have krisereaktioner. For de flestes vedkommende vil de aftage efter nogle måneder. Nogle vil dog udvikle PTSD.  Er der tvivl om, hvorvidt en medarbejder har PTSD, der er kendetegnet ved kognitive vanskeligheder og voldsomme flashbacks til krisesituationen, står de ni traumecentre i Danmark klar til at hjælpe med screeninger og behandling.

Læs også: Overblik: Her er de nyeste sanktioner mod Rusland

Udfordrer det trygge verdensbillede

Ifølge Marie Høgh Thøgersen skal ledelsen dog også være klar på, at det for nogle medarbejdere kan være en udfordring at være kollega til en krigsflygtning.

- Mange har ikke lyst til at blive konfronteret med, at verden ikke er et sikkert sted. Det udfordrer deres verdensbillede og kan skabe uro og bekymring, siger hun.

Marie Høgh Thøgersen mener derfor også, at ledelsen med fordel kan tænke i at få en psykolog ud til at fortælle om, hvad de normale krisereaktioner er efter krig og flugt, og hvad man helt konkret kan gøre og sige, for at hjælpe. Det kan afdramatisere situationen og skabe en tryghed i medarbejdergruppen. Omvendt kan det også give en stolthed i virksomheden at være med til at gøre en forskel.

- Det er jo en kæmpe ting at hjælpe en flygtning videre. Virksomhederne og deres medarbejdere kan virkelig gøre en forskel, siger hun.

Blå Bog: Marie Høgh Thøgersen

• Chef for rehabiliteringsklinikken hos DIGNITY, Danish Institute Against Torture
• Phd. og specialist i psykotraumatologi
• Uddannet psykolog ved Københavns Universitet