Når Danmark skal være fri af russisk energi kræver det betydelige omstillinger. Det kræver det blandt andet mere biogas, udbygning af vedvarende energi, omstilling til el i industrien, mens gasfyr skal skrottes.

Danmarks forbrug af gas fra naturgasnettet skaber energi svarende til 62 PetaJoule (PJ). 45 procent bruges i industrien, mens husholdninger, serviceerhverv og landbrugssektoren bruger det resterende. I 2020 kom 40 procent af EU’s naturgas fra Rusland.

Udover de 62 PJ bruges ca. 22 PJ gas fra gasnettet og 7 PJ rå biogas (der ikke er opgraderet til gasnettet) til el- og fjernvarmeproduktion.

Branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis, beskriver her, hvordan omstillingen kan skrues sammen: 

BOLIGER

34 PJ fra naturgas – 55 procent af det samlede forbrug – anvendes primært til rumopvarmning, som det er teknisk simpelt at konvertere til fjernvarme eller individuelle varmepumper.

Gasforbrug til opvarmning er faldende, da mange husstande skifter til fjernvarme eller varmepumper. Der er dog stadig ca. 330.000 gaskedler, der forsyner ca. 430.000 husholdninger med varme. Ifølge det nationale gasselskab Evida godkendte kommunerne i 2021 projektforslag for fjernvarme, der omfatter 55.000 gaskunder, som kan vælge at konvertere til fjernvarme, når den over en årrække lægges ned i villakvartererne. Dertil kommer husholdninger, der er omfattet af ældre projektforslag.

Gaskrise: Danskerne står forrest – virksomhederne bagerst

ELEKTRIFICERET INDUSTRI

Nogle processer i danske virksomheder kan endnu ikke klares med strøm. Men der er betydeligt potentiale for elektrificering af mange andre.

Energistyrelsen giver via Erhvervspuljen tilskud til energieffektiviseringer i erhvervene. I 2021 blev der givet tilsagn om tilskud på 164 mio. kr. ud af en pulje på 600 mio. kr.

Mange virksomheder har oplevet, at ansøgningsprocessen var besværlig og langsom, men Energistyrelsen har lovet at forbedre deres sagsbehandling. Energistyrelsen bør have særligt fokus på at støtte projekter, der reducerer gasforbruget, og så skal industrien spidse pennen og søge puljen.

HAVVIND OG SOLCELLER

Vedvarende energi fra solceller og vindmøller udgør knap 8 PJ og 59 PJ i alt 9,5 procent af det danske bruttoenergiforbrug i 2020.

Ifølge Energistyrelsen er der potentiale for ca. 12 GW fra havvindmøller udover de 2,3 GW, der i dag står i danske farvande. 12 GW havvind kan levere omkring 200 PJ (55 TWh) elektricitet om året.

Det står lige for at udbyde yderligere 3 GW havvind syd for Thor havmøllepark, og det er muligt at gå videre med ca. 1 GW ved Hesselø. Energiø Bornholm og energiøen i Nord­søen bør kunne gå i drift før 2030 med 3 GW havvind hver.

Udbygningen med solceller på land er gået i stå, som følge af at omkostningerne ved nettilslutning skal betales af producenten. Placér omkostningen på Finansloven i en overgangsperiode på 2 – 3 år, så vil vi se en væsentlig udbygning med solceller.

BIOGAS

Dansk biogasproduktion dækker i dag omtrent 30 procent af gasforbruget. På kort sigt vil biogasproduktionen øges i takt med, at udestående godkendelser for allerede opførte biogasanlæg falder på plads.

Politikerne kan yderligere øge produktionen ved i en periode, at gøre det muligt at øge brugen af blandt andet energiafgrøder i forhold til den afvikling, der er fastlagt i bekendtgørelse.

Der er politisk aftalt udbud af yderligere 10 PJ, og der er afsat penge til at støtte den første biogasproduktion i 2024. Det vil være en fordel, hvis udbuddene målrettes Sjælland, der er i underskud med biogas.

Det er en teknisk mulighed, at biogassen kan dække det danske gasforbrug allerede i 2027. Det vil dog kræve fuld udnyttelse af halm og restprodukter fra husholdninger og industri, mere udnyttelse af CO2 fra biogasproduktionen, omfattende elektrificering af industrien samt hurtig udfasning af gassen fra boligopvarmning.

Kofod og Sandahl: Tæt og stærkt samarbejde skal svække Putin