2021 endte med et underskud for fiskeingrediensvirksomheden Triplenine, der måtte afskedige 35 medarbejdere. 25 af dem arbejdede på fabrikken i Thyborøn, mens de sidste 10 arbejdede i Esbjerg produktionen. Beslutningen skyldes i hovedsagen, at der landes for få fisk til det store produktionsapparat.

Virksomheden har dog fortsat produktion begge steder, men virksomhedens drift og økonomi  er presset af faldende fiskekvoter og et Brexit, der også har bidraget til færre fisk til de jyske havne.

Nu kommer endnu en ”dårligdom” fra regeringens grønne skattereform, der betyder, at virksomheden både skal betale for CO2-kvoter samt betale den nye danske CO2-afgift på 750 kroner, som regeringen foreslår indført i en grøn skattereform.

- Vi bakker fuldstændig op om behovet for at reducere CO2-emissionerne. Vi bruger kul og gas på produktionen i Thyborøn, og vi har gennem længere tid haft overvejelser om omlægning til grønnere energi. Men vi kan ikke umiddelbart omstille til el, fordi der p.t. ikke findes alternativer til vores processer, som er meget energitunge. Vi kigger ind i mulighederne, men det vil umiddelbart kræve investeringer på et stort trecifret millionbeløb, siger Jes Bjerregaard, CEO i Triplenine og formand for fiskemelsproducenternes brancheorganisation Marine Ingredients Denmark.

Han vurderer, at kvotebetaling plus dansk CO2-afgift vil kunne koste virksomheden op til i omegnen af 60 millioner kroner årligt i 2030 afhængig af produktionens omfang og med en kvotepris på 750 kr/pr ton, som regeringen forventer i 2030.

- Det spænder direkte ben for investeringer i energiforbedringer. Vi vil gerne kvittere for, at der ikke er fuld dobbeltskat for os i regeringens forslag. Men den sørgelige sandhed er, at en dansk CO2-afgift, som ikke i tilstrækkelig høj grad tager højde for EU's kvotepriser og som ikke kompenseres tilsvarende af støtteordninger til energiomlægning, vil lukke fabrikker i Danmark, siger Jes Bjerregaard.

Læs også: DI: Pris på CO2-udledning er afgørende for den grønne omstilling

Brug for politisk hjælp

Han påpeger, at virksomheden samtidig er udelukket fra at opnå støtte til energioptimeringer, fordi virksomheden for år tilbage blevet sat i samme kategori som fiskeriet, som fik særlige støtteordninger og derfor blev udelukket fra andre støtteordninger.

- Vi står altså i en ekstremt uheldig situation, der truer vores mulighed for at aftage fisk fra fiskerne og restfisk fra fiskeindustrien. Så vi har brug for massiv politisk hjælp, hvis vi fortsat skal skabe eksportindtægter og arbejdspladser i områder af Danmark, hvor der er langt mellem arbejdspladserne, siger Jes Bjerregaard.

I samme situation står også FF Skagen, Danmarks anden store fiskemelsfabrik. De lukkede i 2021 produktionen fra virksomhedens fabrik i Hanstholm.

De to virksomheder køber i dag tilsammen mere end en tredjedel af de fisk, der fanges af danske fiskere, samt store mængder restprodukter fra fiskeindustrien. De behandles og bliver blandt andet til foderingredienser.

- Tilsammen indbringer vi Danmark fire milliarder kroner årligt i eksportindtægter, og på miljøsiden er vi langt foran vores konkurrenter i EU. Derfor er det helt uforståeligt for os, at vi ikke i Danmark kigger til  vores nabolande Norge, Sverige og UK, hvor de kvotebelagte virksomheder ikke også skal betale nationale CO2-afgifter, siger Jes Bjerregaard

Læs også: DI: Regeringens energipolitiske vision er meget ambitiøs og nødvendig