Russisk gasimport til EU hvert år koster EU’s skatteydere 100 milliarder euro, mens initiativer til at komme fri af afhængigheden vil koste 210 milliarder euro frem mod 2027.

Foto: Getty
18.05.22 DIB Nyheder

210 milliarder euro kan gøre EU fri af russisk gas

Import af fossile brændsler fra Rusland koster hvert år landenes skatteydere 100 billioner euro. Det skal være slut, lyder det i nyt udspil fra EU-Kommissionen, der vil kræve investeringer for 210 milliarder euro.

Det skal væres slut med EU-landenes afhængighed af import af fossil energi fra Rusland. Det baggrunden for en ny plan - RePowerEU – som i dag blev fremlagt af kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Af en pressemeddelelse om planen fremgår det, at russisk gasimport til EU hvert år koster EU’s skatteydere 100 milliarder euro, mens initiativer til at komme fri af afhængigheden vil koste 210 milliarder euro frem mod 2027. Pengene skal komme fra private og offentlige investeringer og primært gå til energieffektiviseringer og udbygning med vedvarende energi i EU.

- Det er nødvendigt med en hurtig og fokuseret indsats, hvis vi på kort sigt skal blive uafhængige af russisk olie og gas. Kommissionen vil gøre det nemmere at opføre vindmøller og solceller, og den vil sætte alle kræfter ind for at få virksomheder og forbrugere til at spare på energien. Det er den rigtige vej at gå. Når EU reducerer sit energiforbrug, bliver vi mindre sårbare overfor stigende energipriser. Det et enkelt regnestykke, at en kilowatt time sparet betyder færre udgifter til køb af energi, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Læs også: Gaspriserne er steget 660 procent på tre år: Hvad skal din virksomhed gøre?

Udbygget infrastruktur

EU-Kommissionens plan har også fokus på import af energi fra andre lande end Rusland. Og der er planer om at udbygge infrastrukturen - i form af gasrør og elledninger.

- Utilstrækkelig infrastruktur er i dag med til at svække vores forsyningssikkerhed og bremse den grønne omstilling.   Det er vigtigt, at der bliver lagt nye elkabler og gasrør, som kan transportere el, gas og brint hen til de virksomheder, der har brug for det, siger Troels Ranis.

Han pointerer, at Ruslands invasion af Ukraine sætter ekstra fart på den grønne omstilling af Europa.

- Heldigvis er det den vej, vi skal alligevel. Investeringer i sol- og vindenergi, grøn brint og biogas vil skabe nye grønne job , gavne klimaet og føre til øget eksport, siger Troels Ranis.

Læs også: DI: Sådan gør vi os uafhængige af russisk gas

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold