Partier fra både rød og blå blok er nu blevet enige om at kigge virksomhederne endnu grundigere over skuldrene, når det handler om sortering af affald. Den politiske aftale vækker glæde i Dansk Industri (DI), som ser frem til en højere grad af genanvendelse og mere lige konkurrence.

Tidligere er det blevet vedtaget, at virksomheder fra udgangen af i år skal sortere affald i de samme ti fraktioner som i husholdningerne.

I kølvandet på det har regeringen sammen med aftalepartierne bag ‘Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’, der landede i 2020, indgået en aftale om at styrke det tilsyn, der holder øje med, om virksomheder håndterer deres affald korrekt.

Det betyder, at den fremtidige kontrol bliver mere målrettet og datastyret, ligesom der vil komme flere fysiske kontrolbesøg.

Læs også: Virksomheder er klar til at løfte opgave der koster dem to milliarder årligt

Mere lige konkurrence

Hos DI har man i flere år ønsket et nyt affaldstilsyn og en samling af kompetencerne på affaldsområdet nationalt, og Karin Klitgaard, underdirektør i DI, glæder sig over, at den nye aftale er landet.

– Med det styrkede affaldstilsyn bliver praksis mere ensartet, så det ikke er hver enkelt kommune, der træffer afgørelser på affaldsområdet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at affald ikke klassificeres ens i de forskellige kommuner. Arbejder man som virksomhed på tværs af kommunegrænser, har man ikke altid kunne lave en ensartet plan for håndtering af affald, siger Karin Klitgaard og fortsætter:

– Når reglerne bliver ens, kommer der også mere lige konkurrence, og med det styrkede tilsyn følger opmærksomhed i virksomhederne på at sortere mere affald. Det vil øge genanvendelsen og skabe et mere velfungerende marked for affald og genanvendelse. Grundlæggende handler det om, at vi skal sikre mere og bedre genanvendelse af vores affald.

Læs også: Emballagepionerer tror på en fremtid med meget mere genbrug

Fysiske og administrative tilsyn

Med den nye aftale vil kommunerne stadig have til opgave at udføre fysiske tilsyn, mens kompetencerne til at klassificere affald bliver rykket til Miljøstyrelsen, der også overtager affaldstilsynet med Danmarks største virksomheder og de virksomheder, der håndterer affald.

Tilsynet vil være virksomhedsfinansieret. Og tilsynet er skabt ud fra en risikobaseret tilgang og vil blive foldet ud på to fronter. Den ene er administrativt, hvor den enkelte virksomheds affaldsdata sammenholdes med data fra sammenlignelige virksomheder. Derudover vil der være fysiske besøg hos virksomheder.

– Den risikobaserede tilgang betyder, at tilsynet kommer der, hvor udfordringerne er størst. Ved hjælp af den nye model bliver det udregnet i hvilke sektorer, der er størst risiko for, at reglerne ikke bliver fulgt - eller der er størst risiko for, at miljøet bliver negativt påvirket, siger Karin Klitgaard.

Læs også: Mængden af affald skal ned mener DI og DN

Virksomheder oplever udfordringer

Mange virksomheder er i dag ikke klar over, at de fra slutningen af 2022 skal affaldssortere deres husholdningslignende affald på samme vis som husholdninger.

Og hvis de er, så kæmper de på flere fronter, forklarer Peter Hyldgaard, der er direktør og ejer af Brønderslev-virksomheden Rezycl, som har udviklet en software, der fungerer som et affalds-styringsredskab.

– Ligesom der er økonomistyringssystemer, så er Rezycl et styringssystem til affaldsdata, hvor man bl.a. kan se, om man er compliant med den nye bekendtgørelse. Det gør det også nemt for kommunen (der skal føre tilsyn, red.), at få de korrekte affaldsdata, som skal bruges til tilsynet, siger han.

Peter Hyldgaard forklarer, at hvis de nye regler for affaldssortering er på radaren ude i virksomhederne, så ved mange ikke, hvordan de skal få plads til de forskellige containere. Dernæst kommer spørgsmål om, hvilket affald de kan blande, så renovatøren kan sortere det for dem senere.

– Når vi kommer længere hen og begynder at få de administrative tilsyn, så opstår der et behov for data, så virksomhederne præcist kan dokumentere, hvor meget de har af de forskellige typer af affald, siger han.

Peter Hyldgaard oplever, at de store virksomheder er optagede af affaldssorteringen, mens der stadig er mange mindre og mellemstore virksomheder for hvem ‘affald er lavinteresse’.

– Men jeg sammenligner det lidt med økologi. På et tidspunkt sagde mange også, at de købte økologisk - det kunne bare ikke ses på tallene. Jeg tror, at det er lidt det samme her. Man siger, at man gør det, men det kan bare ikke rigtig ses. Men om nogle år vil vi se, at det sker, vurderer Peter Hyldgaard.

For meget brændes

I klimaplanen fra 2020 fremgår det, at man brænder ‘næsten en tredjedel af alt dansk affald’, men det forbrændings-niveau er spild af klodens ressourcer, ligesom det belaster klimaet unødigt. Særligt forbrænding af plastikaffald er en udfordring, som skal løses.

– Med ensartning af affaldsindsamling – så det skal sorteres på samme måde om man er hjemme eller på arbejde – kommer der større og mere ensartede affaldsmængder, hvilket giver et bedre investeringsgrundlag for anlæg til at sortere og genanvende affaldet, siger Karin Klitgaard, der tilføjer:

– Vi skal hjælpe virksomhederne til at sætte sig ind i, hvordan affald - herunder plast - skal sorteres, så de kan bidrage til, at affaldet igen bliver til ressourcer i stedet for at gå op i røg.

Læs også: Det skal være slut med at brænde plastik