- Selvom gaslagrene bliver fyldte i Europa, vil vi fortsat have behov for at gøre alt, hvad vi kan for at spare på gassen og energieffektivisere.

29.08.22 DIB Nyheder

EU's gaslagre er tæt på at være fyldte

De tyske gaslagre opfyldes med rekordfart og er nu tæt på målet om at være 85 procent fyldte. Samme udvikling ses i resten af EU.

De tyske gaslagre er nu 82,74 procent fyldte og er dermed godt på vej til at nå målet om at være 85 procent fyldte inden vintre. Samtidig er gennemsnittet af EU’s lagre nu ved at være oppe på en opfyldningsprocent på 79,36 procent. Det viser en opgørelse, som DI Energi har foretaget på baggrund af data fra AGSI+, der er en database over Europas gaslagre. 

DI Energis branchedirektør Troels Ranis kalder udviklingen ”fantastiske nyheder”. 

- Det er meget positivt, at det går så hurtigt med at få fyldt lagrene op. Det er udtryk for, at der overalt i arbejdes for at ruste Europa til en hård vinter, siger han og tilføjer:

- Det er også værd at huske på, at udviklingen sker på et tidspunkt, hvor Rusland allerede har skåret markant ned for deres leveringer til gas til Europa.

Helt i front med opfyldningen af gaslagrene er vi i Danmark, hvor lagrene i dag er fyldt til 95 procent af deres kapacitet. Med til historien hører dog, at der er meget store forskelle på, hvor store lagrefaciliteter EU-landene har. 

Læs også:Eksplosion i gas- og elpriser: 41 milliarder kroner i ekstraregning til erhvervslivet 

Gaspriserne falder

De nye tal for gaslagrene falder sammen med, at gaspriserne i dag er faldet med op mod 20 procent. Priserne er dog stadig over fem gange så høje som sidste år.

DI’s branchedirektør Troels Ranis mener heller ikke, at de fyldte gaslagre betyder, at vi kan forvente, at gaspriserne nødvendigvis kommer til at falde fremadrettet.

- Selvom gaslagrene bliver fyldte i Europa, vil vi fortsat have behov for at gøre alt, hvad vi kan for at spare på gassen og energieffektivisere. Desto mere uafhængige vi bliver af russisk gas, desto bedre. Og der er fyldte gaslagre ikke i sig selv nok, siger han.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold