Illustration: Peter Fallesen
24.08.22 DIB Nyheder

Tidens største udfordringer til debat i Royal Arena – se programmet for DI Topmødet 2022

DI satser på at kunne afholde det største topmøde i DI’s historie tirsdag den 27. september i Royal Arena. En række toppolitikere, erhvervsledere og eksperter samles for at debattere tidens største udfordringer. Se programmet her.

Tobias Rahim. Metallica. VM i håndbold. Og nu DI Topmødet.

Royal Arena danner i år rammerne for det traditionsrige DI Topmødet, som samler erhvervsledere fra alle grene af dansk erhvervsliv til en dag med inspiration og netværk.

DI Topmødet afholdes i år på et tidspunkt, hvor der er røre i det politiske Danmark, og hvor vi ser ind i en ny virkelighed globalt.

- Danmark og danske virksomheder er lige nu i en situation, hvor udfordringerne og dilemmaerne nærmest står i kø. Samhandlen er presset, økonomien er presset og verdensordenen slår sprækker. Derfor er det på mange måder de vigtigste samtaler i mange år, vi skal have, når vi mødes i Royal Arena. Vi har brug for at  samle politikere, erhvervsliv og eksperter til debatten om, hvordan vi bringer Danmark og danske virksomheder videre, siger Morten Høyer, der er direktør for public affairs og kommunikation i DI.

Med Royal Arena som ramme har endnu flere DI-medlemmer nu mulighed for at være en del af DI Topmødet.

- DI Topmødet bliver endnu større og flottere i år, men det er også nogle store og vigtige dagsordner, der er på tapetet. Dem skaber vi nu mulighed for, at endnu flere kan være en del af. Derfor kan det blive det største Topmøde i DI’s historie, siger Morten Høyer.

Fra Astralis til Ørsted

På DI Topmødet 2022 kan man opleve en lang række spændende profiler fra meget forskellige dele af samfunds- og erhvervslivet. Fra så forskellige virksomheder som Arla, Ørsted og Astralis. Fra Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD, til unge mennesker med visioner og globalt udsyn fra Children's General Assembly. Fra Carsten Egeriis, der skal omstille Danske Bank i en turbulent tid, til Kina-analytiker Christina Boutrup. Og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen gæster DI Topmødet igen i år.

 Se programmet her

Fakta

Praktisk information

Hvem?

DI Topmødet er for DI’s medlemmer og særligt inviterede. Alle kan dog se med online, når Topmødet streames direkte. Når Topmødet starter, kan du følge med på www.di.dk/topmodet.

Hvornår?
Tirsdag den 27. september 2022.
DI Topmødet starter kl. 14.00.
Dørene åbner kl. 12.30.

Efter DI Topmødet er der mulighed for netværk og en let middag fra kl. 18.00.

Hvor?
Royal Arena
Hannemanns Allé 18-20
2300 København

Mere information om Topmødet

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Camilla Benfeldt

Camilla Benfeldt

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3780
  • Mobil +45 5218 5901
  • E-mail cben@di.dk

Relateret indhold