Den nye pulje fra SMV:Digital kan være et afgørende skridt mod, at vi får flere til at integrere robotteknologi i produktionen, siger Jes Lerche Ratzer, chef for erhvervsfremme i DI

01.10.23 DIB Nyheder

Først til mølle: Kl. 09.00 åbner pulje til brug af robotteknologi

2. oktober klokken 09 .00 åbner SMV:Digital en pulje, hvor du kan søge om tilskud til at afklare din virksomheds muligheder med robotteknologi.

Fra mandag den 2. oktober kl. 09.00 kan du søge om tilskud på op til 50.000 kr. til en privat rådgiver, der kan hjælpe med at afklare din virksomheds behov, beskrive relevante robotteknologiske løsninger på markedet og rådgive om implementering af robotter. Robotterne kan hjælpe med at optimere arbejdsgange, øge kvaliteten og aflaste dine ansatte.  

Chef for erhvervsfremme i DI, Jes Lerche Ratzer, opfordrer til, at virksomhederne gør brug af de nye muligheder i SMV:Digital.

- Vi ved, at der er en klar positiv sammenhæng mellem investeringer i robotter og produktivitet. Alligevel kan det være en stor og uoverskuelig opgave for små og mellemstore virksomheder at tage de første skridt mod øget automatisering. Den nye pulje fra SMV:Digital kan være et afgørende skridt mod, at vi får flere til at integrere robotteknologi i produktionen, siger Jes Lerche Ratzer.

Midlerne i puljen uddeles efter først-til-mølle princippet, og der forventes stor efterspørgsel.

Læs mere om ansøgningsproceduren hos SMV:Digital

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Relateret indhold