Entreprenørvirksomheden CG Jensen oplever et stigende behov for flere faglærte: "Derfor har vi som virksomhed også fokus på purpose, arbejdsglæde og andre værdier for at kunne tiltrække både lærlinge og faglært arbejdskraft, siger Poul Erik Olsen, bæredygtighedschef i CG Jensen.

Foto:Jesper Edvardsen
15.02.23 DIB Nyheder

Rekordmange lærlinge og virksomheder fandt hinanden i 2022

Der blev indgået 49.575 lærepladsaftaler i 2022. Dermed har rekordmange lærlinge og virksomheder fundet hinanden i 2022.

I 2022 blev der indgået 49.575 lærepladsaftaler. Det er 611 flere lærepladsaftaler end året før, og der har aldrig tidligere været så mange i lære, som der var ved årsskiftet 2022/2023.

- Det vidner om, at der fortsat er stor efterspørgsel efter lærlinge og elever fra mange brancher. Faglærte medarbejdere står øverst på mange virksomheders ønskeliste, for faglærte er helt afgørende, når der skal rejses vindmøller, bygges bæredygtigt, produceres energibesparende løsninger eller transporteres varer energieffektivt, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør i Dansk Industri.

Ved årsskiftet var 76.983 lærlinge og elever i lære i en privat eller offentlig virksomhed. Det er 10.000 flere end for blot fem år siden.

- De rekordhøje lærepladstal viser, at det på mange uddannelser rundt omkring i landet ikke er lærepladser der mangler, men elever og lærlinge til at bemande dem. Derfor er det også helt centralt, at kvaliteten i vores erhvervsuddannelserne styrkes, så optaget øges, og flere gennemfører en erhvervsuddannelse, siger Signe Tychsen Philip.

Læs også: Tesfaye, Dansk Industri og Dansk Metal: Der skal investeres i erhvervsuddannelserne

Behovet for faglærte er stigende

Især det seneste år har der været fokus på, at flere virksomheder har vanskeligt ved at finde elever og lærlinge. Det afspejler sig også i, at der ved årsskiftet var 900 færre i skolepraktik end ved samme tid i 2021.

Hos entreprenørvirksomheden CG Jensen oplever man også et stigende behov for flere faglærte:

- Vi har allerede 42 lærlinge, som primært er anlægs- og bygningsstruktører. Men vi kigger ind i et marked med en lang række grønne projekter, hvor det samtidig ikke står skrevet i granit, at vi kan blive ved med at rekruttere faglærte. Selvom ti procent af vores ansatte er lærlinge, så kan vi se, at vi skal bruge endnu flere for at have faglærte medarbejdere arbejdskraft nok til kunne levere på de kommende års meget store investeringer, siger bæredygtighedschef i CG Jensen Poul Erik Olsen.

Han forventer opgaver primært indenfor grønne omstilling som fjernvarmenedlægning, kabelgravning, EL-transformeranlæg, landanlæg for PTX, og almen infrastruktur.

- Det kræver, at vi alle tager et ansvar og bidrager til at få uddannet nye lærlinge. Det er på ingen måde en naturlov, at vi kan få faglært arbejdskraft, når vi skal bruge det .Derfor har vi som virksomhed også fokus på purpose, arbejdsglæde og andre værdier for at kunne tiltrække både lærlinge og faglært arbejdskraft, siger Poul Erik Olsen.

Læs også: Håndværkets 45 guldvindere er fundet

Der skal tiltrækkes flere

Den tilgang møder opbakning i DI, hvor Signe Tychsen Philip mener, at der skal være fortsat fokus på at rekruttere flere elever til erhvervsuddannelserne. DI ser fx meget gerne, at f.eks. flere ufaglærte studenter får øjnene op for de muligheder, som erhvervsuddannelserne giver. Ligesom flere kvinder gerne skal se mulighederne i de tekniske erhvervsuddannelser.

- Der er i dag ingen erhvervsuddannelser, hvor køn spiller en rolle for, hvor god man kan blive til faget, og vi skal blive bedre til at bryde med forældede opfattelser af kvindefag og mandefag, Vi går glip af et kæmpe potentiale, når der primært rekrutteres fra den ene del af befolkningen, siger Signe Tychsen Philip.

Læs også: Kvinder vandt hver tredje skills-konkurrence

Fakta

Her er der kommet flere lærepladsaftaler

Der er især kommet flere lærepladsaftaler inden for teknologi, byggeri og transport. Nogle af højdespringere er:

  • Vejgodstransport
  • Smed
  • Procesoperatør
  • Elektriker
  • Personvognsmekaniker

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Signe Tychsen Philip

Signe Tychsen Philip

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3283
  • Mobil +45 2565 9282
  • E-mail siph@di.dk

Relateret indhold