Denne regering er født af viljen til at udvikle vores samfund, så Danmark bliver bedre i morgen, end det er i dag. Det skal vi både som erhvervsliv og samfund bakke op om, for det er den rigtige og nødvendige retning at gå, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri

03.02.23 DIB Nyheder

Sandahl: Regeringen gør klogt i at holde reformfokus

Kun gennem reformer ruster vi os til fremtiden og udvikler vores samfund, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri i reaktion på regeringens pressemøde.

”Vi vil lave de reformer, der er nødvendige,”

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag eftermiddag, hvor også de to øvrige regeringspartier, Venstre og Moderaterne, var repræsenteret.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bakkede statsminsteren op:

- Vi er nødt til at reformere vores samfund. Vi vil være en regering, hvor vi om 20 år kan kigge tilbage og se, at handling i nutiden skabte en bedre fremtid, sagde han.

Og også forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) slog fast:

- Vi kommer til at fortsætte. Regeringen står fast på den kurs, der er lagt.

Regeringen finder opbakning i Dansk Industri

Reformkursen er ifølge Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI), både den rigtige og nødvendige vej at gå:

- Vi må for alt i verden ikke miste reformfokus. Denne regering er født af viljen til at udvikle vores samfund, så Danmark bliver bedre i morgen, end det er i dag. Det skal vi både som erhvervsliv og samfund bakke op om, for det er den rigtige og nødvendige retning at gå, siger direktøren.

Han erkender, at det ikke nødvendigvis er let, men at det skal gøres.

- Nogle vil måske sige, at der er så mange kriser og problemer i verden, at vi nok skal udlade at kigge på reformer lige nu. Men tværtimod. Det er netop nu, vi skal ruste os til både at klare kriserne og komme bedst muligt ud på den anden side. Det er gennem reformerne, at vi får råd til mere sundhed, styrket forsvar, bedre velfærd, den grønne omstilling, og alle de andre ting, som er vigtige, og som vi gerne vil for Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han fortsætter:

- Dette er ikke bare vigtigt for de næste seks måneder, men for de næste seks år eller mere. Ofte vil den slags også indeholde upopulære beslutninger, men man må stemple ind nu for at få noget senere, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: DI efterlyser vished om dansk brintinfrastruktur

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Rasmus Anderskouv

Rasmus Anderskouv

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3853
  • Mobil +45 2949 4621
  • E-mail raa@di.dk

Relateret indhold