Ffradrag for forskning og udvikling er blevet en helt almindelig del af gode erhvervsvilkår i de fleste lande, Danmark sammenligner sig med, oplyser politisk direktør Emil Fannikke Kiær, DI.

Foto: Colourbox
02.03.23 DIB Nyheder

DI bekymret: Flere virksomheder skruer ned for forskning og udvikling

Der er nu flere virksomheder, der vil investere mindre i forskning og udvikling, end der er virksomheder, der vil øge investeringerne. DI mener, det skyldes udløbet af særligt forskningsfradrag.

For første gang i fire år forventer en overvægt af virksomheder nu, at de vil skære ned på deres investeringer i forskning og udvikling (FoU). Det viser en rundspørge blandt Dansk Industris (DI) medlemmer.

I DI er politisk direktør Emil Fannikke Kiær ikke i tvivl om årsagen:

- Virksomhederne var af den tidligere regering blevet lovet et fradrag på 130 procent for deres FoU-investeringer. Men finansieringen af det faldt ikke på plads før valget, og nu er aftalen om fradraget udløbet. Det er en meget dårlig situation, virksomhederne er blevet stillet i, siger direktøren.

Han påpeger, at FoU-fradraget er blevet en helt almindelig del af gode erhvervsvilkår i de fleste lande, Danmark sammenligner sig med.

- Derfor er det direkte konkurrenceforvridende, hvis ikke der kommer en hurtig løsning. Vi håber på, at finansieringen er på plads for 2024, men usikkerheden om i år er slem nok. Virksomhederne planlægger flere år ud i fremtiden, og hvis ikke de kan få vished om det lovede fradrag, går udviklingen og investeringerne i stå, siger Emil Fannikke Kiær.

Læs også: MIT-studerende står i kø for at prøve kræfter med dansk erhvervsliv

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Claus Aastrup Seidelin

Claus Aastrup Seidelin

Fagleder, Analyser

  • Direkte +45 3377 4863
  • Mobil +45 2779 6422
  • E-mail clas@di.dk

Relateret indhold