- Rentestigningen er fuldstændig som varslet ved mødet i starten af februar. Efter den seneste uges turbulens på bankmarkedet har der været spekuleret i, om ECB ville gå planken ud og sætte renten op som lovet, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- ECB er bekymrede for den høje inflation, og derfor skruer de renten yderligere i vejret. De er især bekymrede over, at kerneinflationen endnu ikke er begyndt at bøje af. ECB helt klare mandat er at sikre prisstabilitet, og derfor sætter de renten op, siger Allan Sørensen og tilføjer: 

- ECB vil i den kommende tid holde et meget vågent øje med udfordringerne i banksektoren. De ønsker ikke at rentestigningerne skaber problemer i den finansielle sektor. I så fald kan de blive tvunget til at reagere hurtigt med likviditet, siger Allan Sørensen.

ECB har lavet den hurtigste opstramning af pengepolitikken i bankens historie. Renten er sat op på de seneste seks rentemøder. Renten er samlet set sat op med 3,5 procentpoint, hvilket er det højeste niveau siden finanskrisen.

- Rentestigningerne rammer forbrugernes og virksomhedernes lyst til at investere. Der er derfor udsigt til faldende investeringer i 2023. Færre investeringer tager luft ud af væksten, men det er også formålet for at tæmme presset på økonomien og bringe inflationen ned, siger Allan Sørensen.

Inflationen i eurozonen toppede i oktober på 10,6 procent, men er aftaget over de seneste fire måneder og ligger aktuelt på 8,5 procent. Kerneinflationen er dog ikke begyndt at aftage endnu. I februar var kerneinflationen i eurozonen på 7,4 procent.

- Det er indtil nu ikke lykkedes at få tæmmet inflationen. ECB venter at inflationen vil være aftagende. Den overordnede inflation har overrasket positivt, mens der er lidt mere træghed i kerneinflationen, siger Allan Sørensen.

Læs mere hos ECB.

ECB’s forventninger til inflationen