En ny forskningsaftale sikrer investering på over 200 millioner kroner i kvanteknologi.

Foto: Getty
01.03.23 DIB Nyheder

DI storroser bred forskningsaftale

DI er begejstret for, at et bredt flertal af Folketingets partier er enige om fordelingen af 3,6 mia. kr. til forskning. Især nye penge til kvantesatsning får ros.

Samtlige partier i Folketinget står bag ny aftale om fordeling af 3,6 mia. kr. til forskning. Ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet går næsten halvdelen af pengene- 1,7 mia. kr - til forskning i grøn omstilling i form af eksempelvis fangst, lagring og anvendelse af CO2 samt grønne brændstoffer til transport og industri.

- Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for gode og konstruktive forhandlinger. Vi er blevet enige om nogle vigtige pejlemærker for langsigtede investeringer. Og det er på områder, hvor samfundet har brug for nye idéer og nye løsninger for vores klima, sundhed, trivsel og sikkerhed, siger Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Læs også: DI: Brug for endnu bedre klima-samarbejde med EU

God start for Kvanteteknologi

I Dansk Industri udtrykker Mikkel Haarder, underdirektør for forskning og udvikling, stor ros til partierne.

- Det er godt, at pengene investeres der, hvor vi kan løse vigtige samfundsudfordringer og styrke vores konkurrenceevne. Hvis vi ikke forsker i nye teknologier i forhold til den grønne omstilling, så når vi ikke de mål, vi har sat os som samfund. Derfor er vi i DI glade for det grønne fokus, samtidig med at digitalisering, rumteknologi, life science og produktionsarbejdspladser også får et løft, siger Mikkel Haarder.

Han glæder sig også over, at aftalen investerer over 200 millioner kroner i en ny satsning på kvanteknologi.

- Vi havde håbet, at man ville forpligte sig på investeringer i en tiårig periode, men aftalen er et godt udgangspunkt for regeringens kommende kvantestrategi, som skal gøre Danmark til en kæmpe succes på området, siger Mikkel Haarder.

Læs også: Danske millionærinvestorer vil sætte penge i banebrydende teknologi

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mikkel Haarder

Mikkel Haarder

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3574
  • Mobil +45 2577 9161
  • E-mail miha@di.dk

Relateret indhold