Det står helt klart og tydeligt, at vi ikke kan forlænge den eksisterende verden med brædder. Det kræver handling nu, hvis det danske energisystem skal være 100 procent grønt i 2030. Derfor har DI fremlagt en plan for, hvordan vi når i mål.

– Der er brug for, at vi er langt mere offensive her og nu. Alt for mange processer og beslutninger er blevet trukket i langdrag. Og det vil vi gøre op med, for industrien er klar til at tage medansvar for den grønne omstilling. Vi har fremlagt en plan med 26 tiltag, der sikrer, at vi lever op til de politiske ambitioner om Danmark som et grønt kraftcenter, der gør en forskel i verden, fortæller branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis.

Planen ”100 procent grøn energi i 2030” er en konkretisering af, hvem der skal gøre hvad og hvornår baseret på udspillet ”Grøn Samfundskontrakt” fra DI Energi. I det udspil blev der lagt op til at etablere en EnergiNOST, som kendt fra coronatiden, hvis formål er at afbøde energi­krisen og fjerne barrierer for realiseringen af den grønne omstilling.

Krisestab skal fjerne forhindringer

Det forslag har regeringen med i sit grundlag med navnet NEKST, Den Nationale Energikrise­stab. Formålet er at fjerne bremseklodserne for udrulning af fjernvarme og skabe smidigere processer, når det gælder vedvarende energi. Det skal også sikres, at energiinfrastrukturen er kraftig nok til at bære den grønne strøm fra havvindmøllen til elbilen og stikkontakten.

I januar præsenterede den nye klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard sine tanker omkring energikrisestabens formål, arbejdsopgaver og rollefordelingen mellem myndigheder og politikere, for DI’s grønne medlemmer.

– Hastighed og implementering af allerede vedtagne aftale er altafgørende for den grønne omstilling – og det er SVM-regeringen helt med på. Det er vejen ud af energikrisen, hvor vi hurtigst muligt skal være uafhængige af russisk gas. Nu handler det om at træffe de rigtige beslutninger i den rigtige rækkefølge, og det skal NEKST hjælpe os med, siger Troels Ranis.

DI opfordrer ministeren til, at NEKST ikke bliver politisk, men derimod får til opgave at løse konkrete problemer. Det gælder blandt andet kortere sagsbehandlingstider for opstilling af ny vedvarende energi og at sikre lokal opbakning til placering af vindmøller og solceller.

Troels Ranis peger også på, at den grønne omstilling bliver op til 14 mia. kr. dyrere, hvis ikke energien udnyttes så klogt som muligt.

– Vi har derfor længe efterlyst en strategi for energieffektivitet – det er er den hurtigste og billigste måde at blive uafhængige af russisk energi. På den måde vil vores energisystem køre lidt længere på literen, siger han.

Læs også: ”En ren katastrofe for den grønne omstilling, at døren smækkes i"

Vejen til grøn strøm i 2030

Ni år. Så lang tid kan der i dag gå, fra en havvindmøllepark er politisk aftalt, til den snurrer og leverer strøm til elnettet. Vi har ikke ni år til 2030, og derfor skal tiden fra beslutning til idriftsættelse reduceres – DI mener faktisk, at tiden kan halveres.

Det betyder, at sagsbehandlingstiden skal skæres markant ned, og at flere processer skal køre parallelt med hinanden. Skal vi i 2030 have tilstrækkelig produktion af grøn energi til forbrug og samtidigt være nettoeksportører, er der brug for at have 35 gigawatt installeret vedvarende energi, viser DI’s beregninger. Det forventes nemlig, at elforbruget vil stige med 147 procent frem mod årtiets afslutning, hvilket vil kræve, at produktionen af grøn strøm skal firedobles.

Sådan når vi målet:

2023                   

• Koordineringsudvalg oprettes på tværs af kommuner og myndigheder.
• Zoner udpeges til produktion af grøn strøm.
• Plan klar for nedsættelse af sagsbehandlingstid i kommuner.
• Taskforce etableres, hvor forskere og industri kan rådgive kommuner.

2024                   

• Godkendelse af projekter inden for havvind og energiøer skal halveres.
• Flere projekter sendes i udbud på samme tid.  

2025                   

• Borgerne skal inddrages via grønne kampagner i de lokalområder, der bliver berørt af projekter.
• Netselskaber og udviklere af vedvarende energianlæg skal hurtigere kobles til energinettet.

Vejen til 100 procent grøn gas i 2027

På bare 10 år har den danske biogasindustri udviklet sig enormt, og i dag fylder biogassen over 30 procent af det danske gasnet. Med biogassen kan vi sikre den grønne omstilling i ellers svært omstillelige industrier og virksomheder. Derfor spiller biogassen en vigtig rolle i fremtidens grønne energisystem.

DI arbejder for, at Danmark om kun fire år skal være helt fri af naturgas og dermed også russisk gas. En fuldkommen grøn gasforsyning i 2027 kræver, at der bliver truffet et klart valg om at fremrykke alle de aftalte udbud til biogas, så den grønne, klimaneutrale gas kan fylde hele vores gasnet.

Sådan når vi målet:

2023                   

• Gasdistributøren Evida fremlægger plan for etableringstider for tilslutning til bio­naturgas.
• Udvikling af branchestandard som strømliner godkendelser på tværs af kommuner.  

2024                   

• Myndigheder skal koordinere processer for at reducere flaskehalse i processer.
• Evida og Energinet udarbejder investeringsplan for bl.a. sammen­koblinger.
• Ejere af infrastruktur får mulighed for at tilslutte sig netværk, hvor potentiale er størst.

2025                   

• Kampagne for grøn gas skal sikre borgernes opbakning og forkorte processer for godkendelser.     

2026                  

• Samtlige udbud skal fremrykkes fra 2030 og være afholdt i 2026.
• Ny model for afregning af gasproduktion der blandt andet vægter fastpris­aftaler for tariffer.   

2027                   

• Alle biogasanlæg skal have garanti for fuld adgang til gasnettet

Vejen til forsyningssikkerhed

Hvis Danmark i 2030 skal være i stand til at transportere fire gange mere grøn strøm- sammenlignet med i dag, skal der stilles massive krav til udbygningen af energiinfrastrukturen. Eksempelvis vil det kræve en investering i elnettet på mellem 79 og 110 mia. kr.

Hæver vi ambitionerne til 100 procent grøn energi i 2030, lander investerings­behovet i stedet på mellem 120 og 165 mia. kr., fremgår det af DI’s beregninger.

Derfor skal der skabes de rigtige rammer og incitamenter, så elnetselskaberne kan få mulighed for at fremtidssikre elnettet og investere tilstrækkeligt og i god nok tid. Finansieringen kan meget vel komme fra markedsaktører, måske endda fra pensionsselskaber, der er parate til at investere grønt, så længe vilkårerne er på plads.

Sådan når vi målet:

2023

• Udvalg af eksperter skal kortlægge behov for elproduktion efter 2030.
• Det grønne tillæg rykkes frem til 2023 fra 2024, så elnetselskaberne kan øge investeringerne i elnettet til gavn for grøn omstilling, og der indføres tidsfrist for sagsbehandling.
• Grønne projekter skal forrest i godkendelseskøen for ikke at bremse elnet­selskabers investeringer.
• Barrierer for regulering af elnetselskaber skal væk for at styrke fleksibilitet og handlekraft.   

2024                    ¨

• Sagsbehandlinger for udbygning af infrastruktur skal forenkles og effek­tiviseres.

2025                   

• Etablering af fond, hvor bl.a. pensionsselskaber kan medfinansiere udbygning af energinettets infrastruktur.
• Ekspertudvalg fastlægger ny beregningsmetode for samfundsøkonomisk effekt af bedre el-infrastruktur.

2026                   

• Ekspertudvalg skal finde ny model for kompensation til borgere og lodsejere, som bliver berørt af udbygning af energinetværket.

2027                   

• Alle biogasanlæg skal have garanti for fuld adgang til gasnettet.