Det havde stor værdi, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog ved åbningen af DM i Skills 2023, mener Michael Boas Pedersen, næstformand i SkillsDenmark.

Foto: Norddahl & CO
15.03.23 DIB Nyheder

Syddanmarks forældre og unge overvejer EUD efter DM i Skills

Region Syddanmarks unge har fået større mod på erhvervsuddannelser efter afholdelsen af DM i Skills i Fredericia. Og deres forældre er også blevet mere positive.

Før DM i Skills var hver tredje ung mellem 16 og 30 år i Region Syddanmark ”enig” eller ”helt enig” i, at de kunne overveje en erhvervsuddannelse. Men nu - efter DM i Skills blev afholdt i Fredericia - er andelen steget til 42 procent – en stigning på 30 procent, viser ny undersøgelse fra Epinion blandt unge og forældre til unge i Region Syddanmark.

- Det er meget positivt, at DM i Skills har den effekt. Det er en stor stigning, der viser, at det virker at holde DM i Skills. Vi rykker folks opfattelse af erhvervsuddannelserne, og det er ikke kun blandt dem, der besøger mesterskaberne – det er blandt alle unge og forældre i regionen. Det er lige præcis derfor, vi gør det, så jeg er super glad for, at der sker så stor en målbar forandring i målgrupperne, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.

Læs også: Håndværkets 45 guldvindere er fundet

Voksne har også flyttet sig

Det er ikke kun hos de unge, at der sker en positiv forandring fra før til efter.

Før DM i Skills var halvdelen af forældrene til unge mellem 12 – 20 i Region Syddanmark ”enige” eller ”helt enige” i, at de ville anbefale deres barn at læse EUD. Efter Danmarksmesterskaberne var tallet steget til 65 procent.

- Det er meget vigtigt, at vi når ud til forældrene og befolkningen generelt. Opfattelsen af uddannelserne og forældrenes råd har afgørende betydning for uddannelsesvalget. Det er vigtigt, at vi styrker erhvervsuddannelsernes image for derved at kunne nuancere både de unges og deres forældres forståelse for de mange muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.

Læs også: Flere faglærte skal læse videre

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Michael Boas Pedersen

Michael Boas Pedersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4827
  • Mobil +45 3131 8137
  • E-mail mibp@di.dk

Relateret indhold