Ofte er det sådan, at når der er koldt over en længere periode, så stiger gasprisen, fordi efterspørgslen på gas stiger i takt med behovet for opvarmning. Men nu ser vi, at markedet er så positivt, at prisen falder også selvom det er lidt koldt her sidst på vinteren. påpeger DI's Troels Ranis.

06.03.23 DIB Nyheder

Trods snestorm: Gasprisen falder og falder

Prisen på gas fortsætter sit markante fald. Det sker samtidig med, at der er varslet snestorm og kulde i Danmark.

Tirsdag ramte gasprisen 42 euro per megawatt time på den toneangivende gasbørs TTF. Det er det laveste niveau siden august 2021 og et fald på mere end 85 procent fra toppen. Det store fald i gasprisen er godt nyt, påpeger vicedirektør i DI Troels Ranis.

-  Det er en økonomisk byrde af de større, som letter fra virksomhederne og forbrugernes skuldre. Hvis prisen ikke var faldet, ville det være blevet endnu dyrere for virksomhederne, der bruger gas i deres produktion, og de mange danskere, der bruger gas til opvarmning af deres hus, siger han.

Troels Ranis påpeger, at det ofte er sådan, at når der er koldt over en længere periode, så stiger gasprisen, fordi efterspørgslen på gas stiger i takt med behovet for opvarmning. Men nu ser vi, at markedet er så positivt, at prisen falder også selvom det er lidt koldt her sidst på vinteren.

- Samtidig er de europæiske gaslagre rekordfyldte for årstiden med en fyldningsgrad på 61 procent. Det er det højeste nogensinde på denne tid af året, og det er med til at dæmpe efterspørgslen på gas, siger Troels Ranis.

Han advarer dog om, at der stadig kan ske store udsving i gasprisen til næste vinter. Ikke mindst, hvis økonomien udvikler sig mere positivt end ventet og hvis efterspørgslen på naturgas stiger fra andre dele af verden, ikke mindst Kina.  

- Jeg tør ikke love, at den positive udvikling i gasprisen fortsætter. Der er stadig al mulig grund til at forberede sig på, at næste vinter kan blive særdeles omkostningsfuld, siger Troels Ranis fra DI.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold