Dansk Materielforeningens nye bestyrelse var samlet ved den stiftende generalforsamling 19. april.

20.04.23 DIB Nyheder

Byggebranchen får ny forening i DI

Udlejere, leverandører og store brugere af byggematerialer får nu sit eget talerør i DI-regi.

Alle led i et byggeris værdikæde står med store udfordringer, der kræver forskellige løsninger. Derfor oprettes nu Dansk Materielforening som en del af branchefællesskabet DI Byggeri.

Den nye forening samler udlejere, leverandører og store brugere af materiel i byggeriet. Adm. Direktør for GSV, Dan Vorsholt, er blandt initiativtagerne til foreningen. Han er samtidig blevet foreningens nye formand, der formelt så dagens lys den 19. april ved en stiftende generalforsamling.

- En af byggeriets største udfordringer i den grønne omstilling, er at gøre byggepladserne fossil- og emissionsfrie. Udover digitalisering, er samarbejdet mellem byggeriets aktører nøglen for at nå godt i mål med den grønne omstilling. Det er derfor, at vi har valgt at placere Dansk Materiel forening i DI Byggeri, fortæller Dan Vorsholt.

Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, glæder sig over, at væsentlige materielvirksomheder sammen ser fordelen ved, at DI Byggeri skal være rammen for den nye forening. Han ser det som en god, naturlig beslutning. Særligt set i lyset af, at store dele af den værdikæde, som materialevirksomhederne samarbejder med, er eksisterende medlemmer i DI Byggeri.

Bestyrelsen for Dansk Materielforening har allerede iført sig arbejdstøjet og er gået i gang med at styrke foreningens medlemsgrundlag, sikre prioritering af og aktiv deltagelse i det politiske arbejde i DI Byggeri samt udvikle nye attraktive tilbud til foreningens medlemmer.

Fakta

Dansk Materielforenings bestyrelse: 

  • Formand, Dan Vorsholt, adm. direktør, GSV Materieludlejning A/S
  • Næstformand, Carsten Lausen Hoeck, adm. direktør, Loxam
  • Morten Høberg Sonasson, afdelingsleder, Hoffmann A/S
  • Renè C. Olsen, direktør, City Lift A/S
  • Lasse Wittrup Ludvigsen, General Manager, Zeppelin Danmark A/S
  • Andrè Bakke, adm. direktør, O.B. Wiik Danmark A/S
  • Erik Høi, materielchef, G. Tscherning A/S
Lasse Møller Vollesen

Lasse Møller Vollesen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 7216 0269
  • Mobil +45 2120 3995
  • E-mail lmv@di.dk

Relateret indhold