Gaspriserne har været på en enorm rutschetur, der har barberet over 90 procent af prisen. Det har meget stor betydning for de danske gasforbrugere, siger Troels Ranis, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Foto: Skyfish
21.05.23 DIB Nyheder

Gaspris er faldet over 90 procent

Siden toppen i august sidste år er gaspriserne styrtdykket med over 90 procent.

De mange tusinde danske husstande og virksomheder, der bruger gas til opvarmning eller produktion, kan glæde sig over, at faldet i gaspriserne nu er oppe på over 90 procent. Det viser tal, som Dansk Industri har trukket fra den toneangivende hollandske gasbørs TTF.

- Det er en hel vild udvikling. Gaspriserne har været på en enorm rutschetur, der har barberet over 90 procent af prisen. Det har meget stor betydning for de danske gasforbrugere, siger Troels Ranis, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Udviklingen er godt nyt for de tidligere så trængte gasforbrugere. Med de seneste fald i gaspriserne er priserne i skrivende stund nede på 30 euro per megawatt. Til sammenligning var gasprisen oppe og runde 340 euro per megawatt, da den var højest. Det er lig med mange tusinde kroners besparelser for en gennemsnitlig dansk husstand, der varmer huset op med gas.  

DI: Godt gået af forbrugere og virksomheder

De faldende priser er et resultat af et stort udbud af flydende LNG gas samt virksomhederne og forbrugeres evne til at sænke deres forbrug. Dertil kommer, at vinteren har været mild og at efterspørgslen i Asien har været mindre end ventet, vurderer Dansk Industri.

- Der er mange forhold, der har peget i den rigtige retning og har fået gaspriserne til at falde. Jeg glæder mig især over den imponerende evne, som vi har set hos virksomheder og forbrugere til at sænke deres forbrug i en historisk svær tid. Det lover godt for fremtiden, siger Troels Ranis.

Læs også: Danmarks sikkerhed skal styrkes med erhvervspolitik

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Kristian Nielsen

Kristian Nielsen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3345
  • Mobil +45 5213 2375
  • E-mail krni@di.dk

Relateret indhold