Dansk Industri har tidligere præsenteret seks alternative forslag til kilometerafgiften, der vil give en langt højere klimaeffekt uden at skade branchen.

Foto: Colourbox
01.06.23 DIB Nyheder

Forhadt kilometerafgift er vedtaget

Et flertal af Folketingets partier har vedtaget ”lov om vejafgift”. Det giver markant dårligere forretningsvilkår for vognmænd i særligt yderområderne, mens forbrugerne kan se frem til dyrere varer i butikkerne, mener Dansk Industri.

Nu bliver det dyrere at drive vognmandsforretning i Danmark. Et flertal af Folketingets partier har nemlig vedtaget ”lov om vejafgift”, som i de fleste kredse er kendt og meget omdiskuteret som ”kilometerafgift for lastbiler”.

Loven stemmer i hovedtræk overens med ”Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler”, som blev indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 24. juni 2022.

Ifølge denne aftaletekst skønnes afgiften at kunne reducere CO2-udledningen med cirka 0,3 mio ton i 2025 og vil dertil give ”samfundsøkonomiske gevinster.”

Men I Dansk Industri (DI) påpeger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport derimod, at klimaeffekten er forsvindende lille,  samtidig med at erhvervsskaden er stor.

- Afgiften giver samlet set vognmændene en ekstra regning på 2,5 mia. kr. årligt, og de har reelt ingen grønne alternativer, så det er en udgift, de ikke kan komme udenom, selv om de har lyst. Jeg er enormt ærgerlig over, at regeringen vedtager en skadelig afgift og sender regningen videre til forbrugerne og produktionsdanmark, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.

Han  fortsætter:

 - Nu bliver det dyrere at være dansker og sværere at drive vognmandsforretning. Særligt uden for de store byer, siger han.

Læs også: Lastbilblokader er forkerte – men frustrationen forståelig

Brug ikke kun pisk

Dansk Industri har tidligere præsenteret seks alternative forslag til kilometerafgiften, der vil give en langt højere klimaeffekt uden at skade branchen.

Transportdirektøren havde gerne set, at regeringen havde undladt at svinge pisken over vognmændene uden at løse de egentlige udfordringer, som branchen står med.  

- Jeg vil komme med en kraftig opfordring til regeringen om ikke blot at bruge pisken overfor branchen. Guleroden skal også frem, hvis de reelt vil have grøn og bæredygtig transport, for problemet er ikke løst endnu, siger Karsten Lauritzen.

Han mener, det er godt, at vægt- og dimensionskravet er blevet fremrykket.

- Det er også godt med tilkendegivelsen af, at de er positive overfor at se på de 7-aksede lastbiler. Men der er også behov for at vognmændene skal kunne straksafskrive 100 procent af deres udgifter til grønne lastbiler, stikledninger og tilslutningsbidrag. Det vil gøre ellastbiler til et langt mere realistisk alternativ til de dieseldrevne, siger Karsten Lauritzen.

Læs også: Fri os fra grønt bluffnummer

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Karsten Lauritzen

Karsten Lauritzen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3475
  • Mobil +45 5218 5980
  • E-mail kal@di.dk

Relateret indhold