Foto: Colourbox
13.06.23 DIB Nyheder

Husk at oplyse dit årsresultat inden sommerferien

Har du egen virksomhed skal du indberette dit resultat for 2022 til Skattestyrelsen inden sommerferien. Misser du fristen skal du betale skattetillæg pr. dag, fristen overskrides.

Skattestyrelsen skal have dit årsresultat for 2022 senest 1. juli, hvis du har en personligt ejet virksomhed. For selskaber, der bruger kalenderåret som regnskabsår, er oplysningsfristen 30. juni. Får du ikke oplyst til fristen, skal du betale et skattetillæg på 100 kr. eller 200 kr. pr dag afhængig af virksomhedens indkomst.

Skattestyrelsen oplyser, at disse fejl i indberetningerne er blandt de mest udbredte:

1. Virksomheder, der har været inaktive i året, og/eller ikke har haft omsætning, skal også oplyse. I så fald skal man oplyse et 0.

2. Et underskud skal også oplyses.

3. Er virksomheden lukket i løbet af 2022 eller i 2023, skal du stadig oplyse for den del af 2022, virksomheden eksisterede.

4. Du kan kun få fradrag for de udgifter, du har til at sikre din virksomheds indtægt.

5. Nogle misforstår aftalen med deres revisor; hvem oplyser? Få en klar aftale med din revisor om det.

Læs også: Betalingsfrister for A-skat og am-bidrag udskudt

Fakta

Sådan oplyser du

Du oplyser det skattepligtige resultat på oplysningsskemaet på skat.dk/tastselv.

  • Er din virksomhed personligt ejet, skal du oplyse i TastSelv Borger.
  • Er din virksomhed et selskab (fx ApS), skal du oplyse i TastSelv Erhverv.

Få mere info og hjælp til at oplyse på skat.dk/oplysnu

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Lene Nielsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3563
  • Mobil +45 2949 4402
  • E-mail lni@di.dk

Relateret indhold