Grøn omstilling behøver ikke altid handle om ny banebrydende teknologi, som knapt er opfundet endnu.

Hos bygge- og anlægsvirksomheden NCC har man ”relativt simpelt” gjort besparelser, som både kan ses på bundlinjen og aflæses i CO2-regnskabet.

- Vi har implementeret det, der hedder datadrevet energiledelse. Det handler om, at vi har installeret sensorer ved for eksempel el-udtag og vandrør, så vi kan se, hvor meget el, vand og varme, vi bruger på byggepladser, fortæller Lars Andersen, Senior Digital Business Development Manager i NCC.

De indsamlede data er blevet uploadet på en platform, hvor forbrugsdata kan følges i realtid. Og det gør, at man kan identificere spildforbrug og dermed spare de steder, hvor det er muligt.

- I ”gamle dage” fik vi den slags tal ind én gang om året, men skal man lave en reel optimering, skal man have data ind løbende. Det giver os et helt andet helhedsoverblik, siger Lars Andersen.

Læs også: Kæmpe potentiale for at nedbringe CO2 med digitale løsninger

Energikrisen presser på

På byggepladser bruges der for eksempel meget energi på tørring. Specielt i et fugtigt klima som det danske. Men nogle gange er det faktisk ikke nødvendigt at speede processen op, fordi vejret er fint og tørt, og så er der kilowatt og dermed CO2-udledning at spare.

Det samme gælder muligheden for at sætte mange ting standby, når der ikke bygges om natten og i weekenden.

- Der er jo ingen grund til at brænde energi af, når det ikke har nogen effekt. Det er jo også det, man gør derhjemme, når man sætter vaskemaskinen i gang om natten, når el er billigt i stedet for om aftenen. Og med energikrisen udløst af Ukrainekrigen, er det noget vi alle sammen er nødt til at forholde os til.

Forkant med EU-regler

At få styr på sit dataforbrug har også den fordel, at NCC nu er på forkant med EU’s taksonomi-regler, hvor det lige om lidt bliver lovpligtigt at logge den slags ting.

-  Det er klart, at det koster nogle penge, at sætte sensorer og et dataplatformen op, men at gøre tingene smartere, når vi bygger, betyder, at vi også reducerer omkostningerne, og med det energispild, der er i byggebranchen kan det godt betale sig. Og det kan selvfølgelig særligt betale sig i forhold til CO2-udledning, siger Lars Andersen, der kalder det en ”relativ simpel” optimering.

- Det smarte er, at vi har teknologien. Vi er bare ikke vant til at bruge den på den her måde. Vi er simpelthen ikke vant til at have styr på, hvor meget energi en byggeplads faktisk bruger.

Sparer en tredjedel

Hos NCC har man implementeret den datadrevne energiledelse på 25 større bygge- og anlægsprojekter med en totalsum på over 150 mio kr. pr. år

- Det vi har set er, at vi har et relativt stort forbrug udenfor arbejdstid, så vi har faktisk kunne nedbringe vores standby-forbrug med 30 procent. Det vil sige, at vi har en 30 procents besparelse, som ikke har nogen indflydelse på vores produktion, fortæller Lars Andersen.

Ifølge analysen ”Grøn omstilling via digitalisering”, som EY har lavet for Dansk Industri, så kunne større danske byggepladser – altså på en totalsum over 150 mio. kr. om året - have sparet 11 mio. kWh ved at bruge NCC’s metode til datadreven energiledelse i 2022.

Det svarer til 1500 ton CO2 om året.

- Vi har sparet både penge og er blevet grønnere med de her tiltag, som har været relativt lette at gå til. Det er jo ikke nyt at måle el og vandforbrug, det har bare krævet at finde en form, som har givet os adgang til de her data på et detaljeret niveau. Og det kan lade sig gøre, siger Lars Andersen.

Læs også: De første 500 virksomheder har snart været igennem Klimaklar - er det ved at være jeres tur?