CO2 kan både lagres i undergrunden og sejles ud i Nordsøen og lagres i udtjente olie- og gasfelter.

20.09.23 DIB Nyheder

Ny aftale om CO2-fangst begejstrer industrien

Onsdag satte en bred række politiske partier to streger under en aftale, der skal lagre store mængder CO2 i undergrunden. Aftalen betyder, at Aalborg Portland melder sig ind i kapløbet om at få tilskud til et fangstanlæg.

Aalborg Portland har netop idriftsat sit andet pilotanlæg til CO2-fangst i samarbejde med en række forskningsinstitutioner og virksomheder fra flere dele af Europa.

Det oplyste virksomheden i en pressemeddelelse tirsdag.

Med anlægget tester Aalborg Portland en ny metode til at fange de store mængder CO2, som virksomheden udleder og lagre det i undergrunden, hvor det ikke gør skade. På en mere energieffektiv måde end tidligere anlæg har været i stand til.

Aalborg Portland arbejder målrettet frem mod 2030 på at reducere sin CO2-udledning med 1,6 millioner tons.

Cementkoncernen har sat et loft på CO2-udledningen på 600.000 tons i 2030 uanset aktivitetsniveau.

Det svarer til en reduktion på 73 procent af udledningen i 2021.

Her skal CO2-fangst spille en vigtig rolle og levere en CO2-reduktion på mindst 400.000 tons om året.

Skala er nøglen

Derfor er man i virksomheden også begejstret for den nye aftale om CO2-fangst, som regeringen og en lang række af Folketingets partier indgik onsdag.

”Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark”, som aftalen hedder afsætter 27 mia. kr. til fangst og lagring af CO2 i undergrunden.

De mange milliarder tildeles i to udbud, der afholdes i juni 2024 og 2025 med forventningen om, at det vil føre til lagring af 2,3 mio. ton CO2 årligt fra 2029 og 15 år frem

Og det får Aalborg Portland til at melde sig ind i kapløbet om tilskud til at fange en del af de over to milloner ton CO2, virksomheden udleder om året.

- Vi planlægger at søge i en af de kommende puljer og ser frem til den videre dialog med myndighederne, siger Michael Lundgaard Thomsen, direktør hos Aalborg Portland, i en skriftlig kommentar.

I foråret trak Aalborg Portland sig fra det første danske udbud af støttemilliarder til at etablere CO2-fangst.

Det skyldtes blandt andet, at udbuddet ikke gav mulighed for at skalere mængden af indfanget CO2, ligesom der på daværende tidspunkt herskede en række usikkerheder vedrørende infrastrukturen. Desuden skulle fangsten realiseres allerede i 2026 ellers vankede der bøder, og det frygtede Aalborg Portland ikke at kunne leve op til.

Med den nye politiske aftale bliver udbuddene større og fangstanlæggene skal først være klar i 2029.

- Skala er nøglen for os i Aalborg Portland og det har regeringen også lyttet til. Vi har igennem det sidste år fået en række erfaringer med CSS, blandt andet fra vores pilotanlæg. CCS er en teknologi, vi tror på og investerer i, da det er afgørende, at vi på sigt kan fange og lagre den naturligt bundne CO2, der frigives fra råstoffet kridt, som er et uomgængeligt materiale i cementproduktion. De nye rammevilkår for CCS i Danmark er et afgørende skridt for os og for vores mulighed for at komme i mål med vores reduktionsmål på 73 procent i 2030, skriver Michael Lundgaard Thomsen.

Et kæmpeskridt

Også hos Dansk Industri er der glæde over CCS-aftalen.

- Med aftalen om CO2-fangst og lagring kan vi tage et kæmpeskridt i retning mod at indfri vores klimamål. Det er helt afgørende, at grønne teknologier bliver implementeret i en fart, og nu er de politiske rammer på plads, så virksomhederne for alvor kan gå i gang med storskala CCS-projekter, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i Dansk Industri.

Hun ser mange gode elementer i aftalen.

- Men det absolut vigtigste, er afklaring af vilkår i det hele taget og sammenlægningen af de forskellige puljer, som nu gør det muligt at skabe CCS-projekter i stor skala. Vi skal nemlig op i en vis samlet volumen, for at værdikæden af fangst, transport og lagring kan komme op at stå, så vi også på sigt kan skabe et marked uden statsstøtte, siger Anne Højer Simonsen.

Konkurrencen spidser til

FN’s klimapanel, IPCC, og det internationale energiagentur, IEA, samt andre internationale organisationer vurderer, at vi ikke kommer udenom CCS-teknologi i klimakampen.

Danmark har fra et geologisk og teknologisk perspektiv fremragende forudsætninger for at blive global frontløber inden for CCS. Men det kræver flere storskala projekter i Nordsøen og til lands for at indfri reduktionsmålene og erhvervspotentialerne.

- Det er vigtigt, at der hurtigst muligt bliver fulgt op på løfterne i aftalen. Det vil sige et hurtigt udbud af onshore lagre, internationale aftaler og rørinfrastruktur over de danske grænser. Det er afgørende, at etablere hele CCS-værdikæden i Danmark for at nå klimamålene, og samtidig sikre at CCS bliver et dansk erhvervseventyr – for konkurrencen i og med andre lande spidser til, siger Anne Højer Simonsen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Louise Wendt Jensen
Skrevet af:

Louise Wendt Jensen

Anne Højer Simonsen

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3465
  • Mobil +45 4014 0603
  • E-mail anhs@di.dk

Relateret indhold