På blot otte år er det lykkedes for Danmark at blive et af Europas omdrejningspunkter for  udviklingen af droner, der kan løse en lang række opgaver effektivt, billigt og på et højt teknologisk niveau.

Det skyldes ikke mindst den daværende regerings visionære strategi for de flyvende robotter, som blev lagt frem i 2016. Strategien fokuserede på at understøtte den teknologiske udvikling, og det er i høj grad lykkedes. Udover at bane vejen for en række drone-virksomheder, skaber dronerne også værdi for mange af DI’s interessenter.

Det gælder alt fra teknologivirksomheder, virksomheder i forsvarsindustrien og den digitale sektor, til virksomheder der bruger teknologien på mange forskellige områder, inden for eksempelvis inspektion, tilsyn og mobilitet

- Strategien fra 2016 har virket. Den har skabt en blomstrende droneteknologisektor, hvor flere er medlem af DI. Men nu er det tid at komme videre, og her er det helt centralt, at godkendelsesprocesser og selve adgangen til at flyve bliver lettere. I dag er det meget besværligt og langsomt, og det skal en ny, opdateret strategi rette op på. Den skal ramme plet, siger chefkonsulent Per Henriksen, der har ansvaret for DI’s droneindsats.

Smidigere luftrum 

Han henviser til den nye strategi, som transportminister Thomas Danielsen varslede i 2023, og som Trafikstyrelsen nu er ved at skrue sammen. Den forventes klar til efteråret, og et af hovedtemaerne er netop dronernes adgang til luftrummet. 

Netop adgangen til at anvende teknologien operationelt er i sidste ende forudsætningen for at udløse dronernes potentialer.

- Det er afgørende, at vi får en øget og mere fleksibel adgang til at anvende teknologien. Det er ikke helt nemt, for det forudsætter et sikkert samspil med den civile luftfart. Præcis derfor er det også tilfredsstillende, at Trafikstyrelsen og Transportministeriet har bolden, for det er netop dem, der varetager ansvaret for luftrummet, siger Per Henriksen og uddyber:

- Det er en klar succesfaktor, at strategien leverer på smidigere adgang til anvendelsesmuligheder uden unødigt bureaukrati. Det tager alt for lang tid i dag, så der skal findes et nyt niveau i forhold til samspillet mellem droneanvendelsen og den civile luftfart. Men samtidig er vi selvfølgelig opmærksomme på, at myndighederne også skal sikre høj sikkerhed i luftrummet. Det er essentielt, men vi skal heller ikke overadministrere eller være overforsigtige.

Hellere blodprøver end pizzaer

En anden vigtig faktor for DI er prioritering. Nogle anvendelser er vigtigere end andre, og det giver muligheden for at udvide anvendelserne gradvist og dermed styret.

- Eksempelvis er inspektion og kontrol af kritisk infrastruktur eller transport af vigtige blodprøver vigtigere end udbringning af pizzaer. Derfor kan en ny strategi med fordel lægge op til en prioriteringsliste ud fra samfunds- og erhvervsmæssig vigtighed, siger Per Henriksen.

Tryghed for borgere

En tredje central faktor er, at sikre befolkningens accept af og tillid til, at droner brugt i erhvervsmæssig sammenhæng anvendes i overensstemmelse med reglerne på en sikker måde.

- Den borger, der kigger op i luften, skal føle sig tryg ved anvendelsen. Droner kan også misbruges, så derfor er det vitalt, at man ikke glemmer den faktor i den endelige strategi. Der skal simpelthen arbejdes med det på flere planer. Uddannelse, certificering, brugeridentfikation og information er med sikkerhed nogle af nøgleordene, mener Per Henriksen.

Læs også: ”Vi ser dig, før du ser os”