Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, var vært, da 85 deltagere fra 50 forskellige nationer var til den årlige sommerreception for ledere af udlandets repræsentationer i Danmark. Her i samtale med (fra højre) Belgiens ambassadør Michiel Maertens, Østrigs ambassadør Alice Irvin samt Mexicos ambassadør Norma Pensado Moreno.

Foto: Michael Stub
25.06.24 DIB Nyheder

Ambassadører inviterer danske virksomheder hjem

47 udenlandske ambassadører til møde i Industriens Hus ønskede over en bred kam mere samarbejde med danske virksomheder. Det er Danmark dybt afhængig af, lød det fra Lars Sandahl Sørensen.

85 deltagere fra 50 forskellige nationer var mandag samlet i Industriens Hus til den årlige sommerreception for ledere af udlandets repræsentationer i Danmark. Deltagerne kom fra lande som Norge, Filippinerne, Uganda, Mexico, Finland, Frankrig, Indonesien og altså en hel del andre.

På mødet havde de udenlandske repræsentanter lejlighed til at mødes og tale med danske virksomheder, idet de alle har stærke interesser i at styrke samhandelen med Danmark.

For Finland, Frankrig og Indonesien kan man forvisse sig om denne velvilje i disse tre artikler:

Frankrig glæder sig til den danske delegation ved OL

Kom til Indonesisk investeringsforum den 27. juni

Samarbejd med Finland – verdens lykkeligste nation

Danmark er afhængig af samarbejde

DI’s adm direktør Lars Sandahl Sørensen holdt åbningstalen ved receptionens med 47 udenlandske ambassadører, og han gjorde det fra start af klart, at også Danmark har stærke interesser i samarbejdet med udlandet.

- Hjertelig velkommen! Det er blevet en dejlig tradition med denne sammenkomst, og det glæder mig at se så stærkt fremmøde igen i år. Danmark er som en lille åben økonomi dybt afhængig af internationale samarbejder, god diplomatiske relationer og global handel, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Han takkede samtidig for en lang række af internationale erhvervsbegivenheder, der har fundet sted i samarbejde med de udenlandske repræsentationer i første halvår af 2024 og understregde, at DI’s døre altid er åbne for tættere internationale relationer og højprofilerede besøg.

- Brug vores faciliteter og personale til at planlægge perfekte arrangementer, og mød vores medlemsvirksomheder. Jeg håber, I vil bruge dagen i dag til at mødes og skabe nye partnerskaber og samarbejdsmuligheder.

Læs også: Kina spurter frem på konkurrenceevne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jens Holst-Nielsen

Jens Holst-Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3017
  • Mobil +45 2060 6986
  • E-mail jhn@di.dk

Relateret indhold