I de 14 dage, der gik forud for den 24. juni, har Dansk Industri's (DI) politiske direktør, Morten Høyer, lignet en hængt kat, når forhandlingerne om en klimaaftale for dansk landbrug har tilladt ham at forlade forhandlingslokalerne. De fleste pauser er så gået med også at tage hånd om lobbyarbejdet omkring en iværksætteripakke og en erhvervspakke, hvori et bredt flertal i Folketinget blandt andet har vedtaget stabile rammer for generationsskifte og 120 procents fradrag for investeringer i forskning og udvikling.

Det hører med til historien. at Morten Høyer også for nylig er blevet far, så det er ikke alle de søvnløse nætter, der skyldes natlige samtaler med de seks andre parter bag den klimaaftale, der kom enighed bag den 24. juni.

-  Jeg føler mig meget privilegeret, at jeg fik lov til at være forhandler på DI's vegne og dermed repræsentere hele dansk erhvervsliv. I treparten fik vi hurtigt opbygget et tillidsfuldt rum, fordi alle gerne ville have en aftale. Der var ingen, der sad der for at få tingene til at brænde sammen. Alle havde en oprigtig interesse i at lykkes, siger Morten Høyer.

Læs også: Ny klimaftale for landbruget vil ændre stregerne på danmarkskortet

Ville ordne alle landbrugets problemer

Den politiske direktør lægger dog ikke skjul på, at forhandlingerne har trukket tænder ud. Faktisk over utrolig mange år.

I et LinkedIn opslag skriver han blandt andet:

”For 10 år siden arbejdede jeg første gang med landbrugspolitik i Fødevareministeriet. Jeg kendte intet til området, men erhvervet og dets mange faglige udfordringer var spændende.  Senere blev jeg ansat i Landbrug & Fødevarer, hvor jeg fortsatte arbejdet i den danske fødevaresektor. Siden Fødevareministeriet har jeg altid drømt om, at vi kunne ordne alle landbrugets problemer på en gang.”

Drømmen har han talt med mange om.  Dan Jørgensen (S), da han var fødevareminister. Morten Bødskov (S) og Troels Lund Poulsen (V).

- Jeg havde nok fundet frem til, at det var for kompliceret til nogensinde at blive til noget, men Troels Lund Poulsen genoplivede sin egen, min og andres drøm, da han igangsatte forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget, hvor vi på en og samme tid kunne gøre noget ved landbrugets høje gæld, et højt klimaaftryk, problemer med vandmiljøet og tilbagegang for mange arter, siger Morten Høyer.

Læs også: 14 virksomheder viser veje til øget biodiversitet

Følsom balance

Den 24. juni lykkedes det så.

Efter henved et halvt års forhandlinger under kyndig ledelse af Henrik Dam Kristensen som formand og med Stephanie Lose som hovedforhandler for regeringen, nåede L&F, DN, KL, Dansk Metal, NNF og DI til enighed om en aftale. Ifølge Morten Høyer gør den noget rigtigt ved miljøproblemerne, introducerer en passende CO2-afgift, skaber en kæmpe jordfond til at ændre Danmarks arealer, og giver samtidig landbruget en ny chance i en mere grøn verden.

- Det var drømmen, der gik i opfyldelse. Håbet og ansvaret vandt over kynismen, og det giver mig kæmpe håb og stolthed, at vi i Danmark er i stand til på tværs af interesser at sætte os ned i et forhandlingslokale og finde kompromiser, som gør Danmark – og verden - til et bedre sted, siger Morten Høyer.

Men han understreger, at det ikke er sket uden sværdslag.

- De forhandlingspartnere, der var til stede i lokalet, har åbenlyse uoverensstemmelser. Ikke kun natur overfor landbrug. I Dansk Industris tilfælde var det vigtigt, at vi fandt en CO2 afgift, der ikke de facto lukkede landbruget. Men lige så vigtigt var det, at landbruget tager deres del af klimaregningen. Det var den røde streg, jeg var sendt i byen med, siger den politiske direktør.  

Læs også:  Sådan sikrer vi dansk klimaneutralitet i 2045

Har ramt et gyldent punkt

Mange af DI’s medlemmer har også fulgt forhandlingerne intenst, fordi Danmarks overordnede klimamål skal nås. Og hvis ikke landbruget leverer mindre CO2-udslip, så kunne regningen meget vel ende hos eksempelvis transportbranchen eller i industrien.

- Jeg synes, vi har ramt et gyldent punkt. Afgiften introduceres lidt senere end hos industrien. Men for det første så kommer der en afgift. Og i 2035 har den en størrelse, så den har incitamenter, så  landmænd allerede nu vil ændre adfærd. Derfor er vi trygge ved aftalen. Landbruget får samlet en lavere afgift end det øvrige erhvervsliv, men det er tydeligt skrevet ind i aftalen, hvor meget landbruget skal levere. Og hvis erhvervet ikke leverer, skal reduktionerne findes inden for landbruget, siger Morten Høyer.

Læs også: Millioninvestering i innovationscenter kan gøre planter mere spiselige