Stine Bosse (M), spidskandidat og Rikke Wetendorff Nørgaard (tv), europapolitisk chef DI.

Collage: Janni Siv Hansen
07.06.24 DIB Nyheder

Fra sniksnak til handling

Europas konkurrencekraft er udfordret, og hvis Europa skal op i tempo, så skal vi have SMV’erne med, skriver Stine Bosse (M), spidskandidat og Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef DI.

De små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør hele 99% af alle virksomheder i EU. Det mener vi er værd at have in mente, når danskerne den 9. juni går til stemmeurnerne. Valget er enormt vigtigt af flere årsager – én af grundene er, at Europas konkurrencekraft er udfordret, og hvis Europa skal op i tempo, så skal vi have SMV’erne med.

Vi er enige om, at vi skal videre – fra sniksnak til handling. 

Først og fremmest skal reglerne fungere bedre, når vores virksomheder ønsker at udvide forretningen i andre EU-lande. Det kræver, at vi undgår nationale særregler, og at de regler, som der er enighed om, rent faktisk bliver ført ud i livet.

Når man spørger SMV’erne, så udgør de forskellige reguleringskrav den mest kritiske barriere i det indre marked. Hele 83% af SMV'erne vurderer, at reguleringsbarrierer øger deres omkostninger, 78% siger, at forskellene eroderer deres konkurrenceevne, og 76% oplever lavere profit. Hvis alle medlemsstater implementerede EU-reglerne ensartet og samtidig, kunne 88% af SMV'erne øge deres eksport. Dette ville stimulere velstand, vækst og jobskabelse i hele Europa.

Regeljunglen tynger

Derudover er vi helt enige om, at regeljunglen tynger SMV’erne i helt uhørt grad. Derfor skal bøvlet reduceres så hurtigt og så effektivt som muligt. Det fastsatte mål om en reduktion på 25 pct. inden 2030 er et rigtig godt sted at starte, og dette mål skal Europa-Kommissionen holdes op på bliver ført ud i livet.

Endelig skal vi skabe et digitalt og grønt indre marked. Digitalisering spiller en vital rolle i at drive væksten i vores samfund, skabe jobmuligheder og reducere vores udledninger. Her har særligt de danske SMV’er en åben dør til det europæiske marked, der i stigende grad efterspørger digitale og grønne løsninger. Derfor skal den røde løber rulles ud og der skal etableres en ”fast-track”-ordning, når der eksempelvis skal godkendes nye grønne produkter.

Vi skal handle nu for at sikre, at SMV'erne får de bedste vilkår – ellers får vi aldrig Europas konkurrencekraft på ret køl igen. Og så ser vi Kina og USA løbe med sejren.

Læs også: Energieffektivitet er nøglen til Europas energisikkerhed og hurtigere grøn omstilling

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Rikke Wetendorff Nørgaard

Rikke Wetendorff Nørgaard

Chef for Europapolitik

  • Direkte +45 3377 3509
  • Mobil +45 2758 8133
  • E-mail rwen@di.dk

Relateret indhold