Hvis du har en medarbejder, en chef, en kollega, en mester under 36 med en erhvervsuddannelse, som du synes gør det helt fremragende, så lad det simre i baghovedet hen over sommeren, om der skal en indstilling afsted efter sommerferien. Mere info følger, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør i DI.

Foto: Sif Meincke
13.06.24 DIB Nyheder

Ny pris skal hylde faglærte forbilleder

Jyllands-Posten og en række organisationer er gået sammen om at stifte foreningen ”Fagtalent”, som vil uddele priser til de største faglærte talenter på det private arbejdsmarked under 36 år.

Dygtige unge faglærte er omdrejningspunktet i masser af virksomheder, og deres historier fortjener at blive fortalt og hyldet. Både i deres egen ret, og fordi de kan være med til at inspirere unge og voksne til at tage en erhvervsuddannelse.

Det mener Dansk Industri (DI), som sammen med Blik og Rør, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, TEKNIQ Arbejdsgiverne og  Jyllands-Posten har stiftet foreningen Fagtalent. Den vil uddele priser til de største faglærte talenter på det private arbejdsmarked under 36 år. Kriterierne offentliggøres efter sommerferien og prisoverrækkelsen er planlagt til november 2024.

- Jeg vil gerne sende en stor tak til Jyllands-Posten for at gå ind i denne dagsorden. Der er så fantastisk mange dygtige unge faglærte, som fortjener, at projektøren peger i deres retning. Og der er så meget ufortalt om, hvor meget man kan opnå, hvor stor en forskel den enkelte kan gøre og hvor langt vingerne kan strækkes ud, når talent og kompetencer følges ad, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør i DI.

Hun glæder sig derudover over præsentationen af tiltaget i Jyllands-Posten, hvor Marchen Neel Gjertsen, ansvarshavende chefredaktør, skriver:

”Det er mediernes vigtigste opgave at afspejle samfundet, men faglærte er desværre underrepræsenterede.  Jyllands-Posten er derfor stolt af at kunne udbrede de vigtige talentfortællinger, som hver især og tilsammen skal være med til at tegne et mere retvisende billede af Danmark”

- Så hvis du har en medarbejder, en chef, en kollega, en mester under 36 med en erhvervsuddannelse, som du synes gør det helt fremragende, så lad det simre i baghovedet hen over sommeren, om der skal en indstilling afsted efter sommerferien. Mere info følger, siger Signe Tychsen Philip.

Læs også: Forskning: Hvordan får vi flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse?

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Signe Tychsen Philip

Signe Tychsen Philip

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3283
  • Mobil +45 2565 9282
  • E-mail siph@di.dk

Relateret indhold