Tæt på danske virksomheder - lokalt og globalt
SKRIV TIL OS: Mail omtale og billede til redaktionen på profil@di.dk
Michael Mortensen er ved generalforsamlingen i Flügger Group A/S den 13. august valgt som ny bestyrelsesformand. Michael Mortensen har været medlem af virksomhedens bestyrelse siden 2015, senest som næstformand.
Læs mere
Henrik Grand Petersen er valgt ind i bestyrelsen for RGS Nordic A/S. Han kommer fra en stilling som adm. direktør i samme virksomhed.
Læs mere
Flemming Bendt tiltræder 12. august som ny adm. direktør i RGS Nordic A/S. Han kommer fra en stilling som adm. direktør for ISS Danmark.
Læs mere
Susanna Beranova er 3. august tiltrådt som ny marketingsdirektør for ROCKWOOL i Norden. Hun bliver dermed også en del af ROCKWOOL Nordics’ øverste ledergruppe. Senest kommer hun fra en tilsvarende stilling som marketingsdirektør i Velux Nordics.
Partner Jørgen Øllgaard kan 15. august fejre 50 års jubilæum i ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører. Firmaet blev grundlagt af Jørgen Øllgaards farfar. I 1974 blev han medejer og direktør frem til 2009, hvor næste generation tog over. Jørgen Øllgaard har siden arbejdet som bestyrelsesformand og projektleder/ingeniør på forskellige projekter.
Laila Krytz, der er regionsdirektør for COWI A/S på Sjælland, fylder 50 år den 20. august. Laila Krytz er også næstformand for regionalforeningen DI Vestsjælland.
Adm. direktør Poul Strandmark, Bluepack A/S fylder 60 år 29. august. Poul Strandmark har siden 2009 været adm. direktør for virksomheden og har siden juli 2016 været formand for regionalforeningen DI Fyn.
Adm. direktør Jesper Uggerhøj, Løgismose Meyers, fylder 15. august 50 år. Jesper Uggerhøj sidder også i DI’s forretningsudvalg. Den runde fødselsdag markeres af kollegaer og indbudte samarbejdspartnere til en reception hos virksomheden den 14. august.
Tim McAloone er den 23. juni 2020 trådt ind i bestyrelsen for Alexander Foss’ Industrifond, som især støtter iværksættere, der arbejder med teknologisk innovative og kommercielt bæredygtige løsninger. Tim McAloone er professor i Sustainable Product/Service-Systems på Institut for Mekanisk Teknologi, DTU.
Adm. direktør Lars Peter Christiansen fra virksomheden Thy-Mors Energi A/S er ved generalforsamlingen den 21. juni valgt ind i bestyrelsen for regionalforeningen DI Thy/Mors