Hvordan Roskilde Festival motiverer og inkluderer 30.000 frivillige - og hvad erhvervslivet kan lære af dem!

I denne artikel fremhæver Mika Christoffersen, ansvarlig for DE&I, og Rachel Lewin Rukov, kreativ koncept- og projektudvikler i Roskilde Festival Gruppens konsulenthus, RFX, nogle af de centrale elementer i deres tilgang til frivillighed og DE&I, som gør, at ikke blot gæsterne, men også frivillige vender tilbage år efter år.  

Når Roskilde Festival for 52. gang åbner portene den 29. juni forventer de ca. 130.000 deltagere, hvilket gør festivalen til en af Nordeuropas største musik- og kulturfestivaler. Den drives af en dedikeret kerne af cirka 95 helårsansatte og understøttes af omkring 2000 helårsfrivillige samt 30.000 festivalfrivillige, hvilket illustrerer en bemærkelsesværdig model for frivillighed, der fremmer diversitet, lighed og inklusion. 

Vi stoler på mennesker 

For Roskilde Festival er diversitet og inklusion et grundvilkår, der tilføjer værdi, fordi vi alle er forskellige. “Roskilde Festival handler om at gøre en forskel og om at skabe bæredygtig forandring. Vores forskelligheder, herunder vores kulturelle baggrunde, giver anledning til forskellige idéer. Hvis vi alle drømmer om det samme eller ikke kan forestille os en anden verden, bliver det svært at skabe den verden vi gerne vil leve i. For at bygge noget andet skal man kunne forestille sig det, og jo flere typer idéer vi har, jo mere kan vi udfordre ‘plejer’ og skubbe til hinanden.” forklarer Mika Christoffersen, ansvarlig for DE&I.  

Roskilde Festivals arbejde med diversitet og adfærd står på to ben: hvem kan være med, og hvem trives, når de er med. Ofte ser Mika, at man glemmer at inklusion gerne skal komme før diversitet. Det klassiske første skridt i vejen mod diversitet ses i jobopslag, hvor man opfordrer alle til at søge. Men det er ikke altid, at en arbejdsplads har tænkt over hvordan en person, som falder uden for normer eller majoriteten, kan trives og føle sig inkluderet, såfremt de skulle blive ansat. Det afgørende er derfor ikke alene, at man er velkommen. Man skal også have lyst til at blive. Turnover blandt frivillige og ansatte i et mangfoldigt fællesskab afhænger altså i stor grad af trivsel og organisationens evne til at håndtere inklusion, emotionel intelligens og fællesskab. 

”Roskilde Festival er primært frivilligt drevet. Det betyder dybest set, at det er let for folk at finde noget andet, hvis ikke de trives eller ikke bryder sig om den måde, vi arbejder på eller organiserer os på. Der er afregning ved kasse 1. Men det er også en mulighed for at hele tiden at lære og at udvikle os,” forklarer Mika. Det betyder, at Roskilde Festival skal sikre et miljø, hvor frivillige både føler sig værdsatte og har det godt. Og det kræver særlig opmærksomhed på inklusion og trivsel.  

'Vi skal have styr på, hvordan man både kan være sig selv og have det godt, mens man er her', uddyber Mika og tilføjer: ”Og så har vi et meget vigtigt og grundlæggende udgangspunkt: Vi stoler på mennesker.” 

”Når folk er anderledes end en selv, tænker anderledes og træffer andre beslutninger, har man tendens til at være ekstra forsigtig med vigtige beslutninger og nye tiltag. I sådanne situationer er det vigtigt at have tillid til, at folk gør deres bedste, har gode intentioner og siger til, hvis de har brug for hjælp, samt at vi opbygger en kultur, hvor det er muligt at bede om hjælp eller sige højt, hvis man er usikker på en beslutning.”  

Inddragelse og ejerskab fra starten 

Roskilde Festival fokuserer på at have frivillige med i beslutningsprocesserne og frivillige ildsjæle er en del af ledelsen i alle festivalens divisioner. Denne tilgang er med til at sikre, at frivillige ikke blot føler sig som en del af noget større, men også bidrager aktivt til udviklingen af festivalen. 

Det bevirker også at frivillige er tilknyttet over længere tid, da de får mulighed for at se deres idéer og bidrag materialisere sig i virkelige projekter. "Når man er med fra start, opstår der en naturlig følelse af ejerskab. Man er en aktiv deltager med reel indflydelse," forklarer Mika. Dette skaber en dynamisk og engageret frivilligbase, der er villig til at investere tid og kræfter i festivalen år efter år. 

Fleksible rammer for deltagelse 

En anden vigtig pointe fra Roskilde Festivals tilgang er at skabe fleksible rammer, hvor alle kan være med, uanset baggrund eller engagement. Mika forklarer: "Det er jo helt intentionelt, at vi har bygget vores organisation op på en måde, hvor strukturen ikke bare kan, men skal, kunne rumme diversitet. Forskellige typer mennesker med forskellige baggrunde, forskellige engagementstyper, der har lyst til at være med i de forskellige typer opgaver. Denne fleksibilitet gør det muligt for folk at deltage på en måde, der passer dem bedst, hvilket øger både diversiteten i vores organisation og bidrager til motivationen hos de frivillige, fordi de kan være med på mange forskellige måder.” 

Ved at tilbyde forskellige niveauer af engagement og ansvar sikrer festivalen, at alle føler sig velkomne og værdsatte, hvilket skaber en inkluderende atmosfære. Rachel Lewin Rukov, kreativ koncept- og projektudvikler, uddyber: "Vores organisation er designet til at rumme forskellige former for engagement. Om du vil tage ansvar og lede et team, eller du bare vil hjælpe til på en mere afslappet måde, så er der plads til dig."  

Det giver også mulighed for, at frivillige kan bevæge sig mellem forskellige roller og prøve nye ting. "Vi ser det som en læringsproces, hvor frivillige kan udvikle sig og opdage nye sider af sig selv. Det er med til at skabe et dynamisk miljø, hvor alle kan finde deres plads og bidrage med deres unikke kompetencer" forklarer Rachel.

Praktisk implementering og handling 

Roskilde Festival opstod da to danske gymnasiedrenge kiggede på bl.a. Woodstock, og den festivalkultur der udsprang af hippiebevægelsen med inspiration fra USA. "Man tænkte, at det kan vi også godt gøre herhjemme. Og Roskilde Festival har holdt lidt fast i den her frirumstanke," siger Mika. "At der er nogle andre regler, der gælder, når man er på Roskilde. At her kan vi skabe den verden, vi gerne vil leve i, og teste vores utopier lidt af. Så kan vi drømme større, behandle hinanden bedre, være lidt mere rummelige.” Roskilde Festival vil gerne arbejde henimod, at det ikke kun er én uge om året, vi har det sådan, men at man kan tage værdierne med videre året rundt. 

Men hvordan kommer Roskilde Festival fra ord til handling? Mika påpeger, at det ikke er nok med strategier og planer; det kræver konkret handling. "Det er lige meget, hvor mange strategier og store ledelsesseminarer man holder, hvis ikke man også er villig til at sætte konkret handling bag." 

Roskilde Festival arbejder selv med praktiske værktøjer for at sikre, at alle føler sig velkomne og inkluderede. Dette indebærer blandt andet at se på adgangsintimitet. Mika forklarer: "Hvis jeg for eksempel er kørestolsbruger og gerne vil deltage i en begivenhed, men ikke på forhånd kan finde information om jeg kan komme ind ad døren, hvad siger det så om stedet og om man reelt er velkommen?" 

For at sikre en inkluderende kultur har Roskilde Festival udviklet forskellige værktøjer, workshopformater og har en intern ledelsesuddannelse, hvilket er viden og metode, de også bruger når de underviser og rådgiver virksomheder. "Vi har udviklet nogle samtalespil og dialogværktøjer, som vi bruger til vores videreuddannelse af frivillige ledere. Det hjælper med at skabe en bevidsthed om, hvordan vi taler til og om hinanden" forklarer Mika. Disse værktøjer bidrager til at skabe en bevidsthed om mikroaggressioner og andre subtile former for diskrimination, som kan påvirke inklusionen negativt. "Vi har også været en del af et tværeuropæisk projekt om at udvikle en gratis værktøjskasse til festivaler og live-events, som kan hjælpe organisationer i arbejdet med bl.a. inklusion, anti-racisme og tilgængelighed,” uddbyber Mika.  

Rachel tilføjer, at det er afgørende at skabe en kultur, hvor det er okay at begå fejl og lære af dem: "Vi skal sikre en kultur, hvor det er ok fejle og lære, hvor vi ikke er bange for hinanden eller bliver usikre i et mangfoldigt fællesskab, hvis man får sagt noget uheldigt. Det vigtige er, hvordan vi håndterer det, og at vi lærer, så vi kan blive ved med at gøre det bedre. Og så er det vigtigt, at det ikke er dem, der står uden for normer eller majoriteten, som skal have ansvaret for at lære fra sig, men at vi som organisation påtager os det ansvar.” 

Samfundets benspænd bliver ikke parkeret ved den orange dør 

Det er ikke sådan, at alle, når de træder ind ad den orange dør, pludselig bliver mere åbne og tolerante. Roskilde Festival har stadig alle samfundets små benspænd, og faktisk er de mere eksplicitte på festivalen, mener Mika. ”På en arbejdsplads er der ofte en professionel forventning, en maske eller persona, som vi alle er blevet opdraget med gennem mange år. Men når du går til din lokale boldklub eller er frivillig hos os sted, er der en klar forventning om, at du kan komme som privatmenneske. Du er der som dit private jeg, uden en chef eller karrieremæssig bekymring, så du skal kunne være dig som helt menneske.  

”Det gør folk mere autentiske – på godt og ondt – med alt, hvad det indebærer som hele mennesker. Jeg tror, vi kan noget, som mange traditionelle organisationer først er ved at opdage, de skal håndtere nu. Vi beder unge mennesker, og generelt alle mennesker på deres arbejdsplads, om at være deres hele og autentiske selv, med alt hvad det indebærer af identitet. Tidligere generationer adskilte ofte arbejde og privatliv mere markant med specifik påklædning og adfærd på arbejdet, som de lagde fra sig, når de kom hjem. Den skillelinje bliver mere og mere udvisket. Mange unge mennesker forventer i dag at kunne være sig selv på deres første job, med deres stil, seksualitet, politiske holdninger og alt det, der gør dem unikke. Organisationerne vil gerne kunne rumme dette, men de er ofte slet ikke gearet til det, uddbyer Mika.” 

6 gode råd til hvad erhvervslivet kan lære fra Roskilde Festivals praksis: