Med min erfaring og kompetencer kan jeg tilføre en bestyrelse strategisk indsigt såvel som udsyn og en helt særlig kombination af skarp forretningsforståelse, digital tankegang, branding og kommunikationstyngde.

Min baggrund som management konsulent, som marketingleder samt som selvstændig rådgiver inden for GTM, forretningsudvikling, branding, digital strategi og transformation har givet mig unikke analytiske evner og et stædigt fokus på en virksomheds omdømme og maksimale udnyttelse af sit kommercielle potentiale.

Jeg har erfaring fra store politiske virksomheder, start-ups, scale-ups, SMV, bestyrelser, advisory boards og fra at arbejde med PE investorer i Danmark, Portugal og Spanien, og jeg er altid i stand til at komme med et frisk (og digitalt) perspektiv og et internationalt udsyn, når jeg ser på en virksomheds vækstambitioner og kommercielle udfordringer.  Jeg er særlig god til at gennemskue komplekse og/eller tekniske produkter, mudrede value propositions og udfordrende forretningssituationer og nå ind til kernen af det, der skal bane vejen for en stærk og bæredygtig forandring for en virksomhed.