Jeg er fuldtids engageret i bestyrelsesarbejde med +15 års erfaring fra bestyrelsesposter i blandt andet Lely Holding B.V. (Holland), Niras, Universal Robots, NINE, CBS og Industriens Fond. Min baggrund er en civilingeniøruddannelse og +30 års operationel erfaring, heraf +15 år i topledelse, senest fra stillinger som Group Holistic Officer i Rambøll, CEO i BDO og Group Senior Vice President i Grundfos.

I bestyrelser bidrager jeg typisk med at drive innovation og realisering af strategi. Jeg har en passion for krydsfeltet mellem strategi og mennesker og bidrager til at få skabt en lige linje mellem purpose, strategiske mål, og dag til dag performance.

Kernekompetencer: Generel ledelse i viden- og tech virksomheder, ledelse af globale teams, strategiudvikling og -eksekvering, innovationsledelse, ledelse i komplekse systemer, transformationer, værdier, kultur og bestyrelsesledelse - jeg underviser jævnligt i bestyrelsesledelse og governance på CBS Bestyrelsesuddannelsen. Og så arbejder jeg konstant på at udvikle min evne til at stille de gode spørgsmål.