Jeg har mere end 25 års erfaring inden for økonomistyring og forretningsudvikling fra internationale virksomheder. Jeg har arbejdet med økonomistyring, regnskab og likviditetsstyring, strategi og forretningsudvikling både i koncern og i datterselskab. Jeg er i dag selvstændig og arbejder som interim CFO. Jeg hjælper virksomheder (primært i SMV segmentet) og har skabt følgende resultater: profitabel scale-up via. internationalisering på tværs af markeder og nye forretningsmodeller og optimering af processer.

Hvad kan du tilføre en bestyrelse: Når jeg sidder med om bordet, er jeg med til at sikre, at der bliver truffet helhedsorienterede beslutninger, der tager udgangspunkt i fakta og viden, så de planer vi laver, er både strategiske og realistiske. Jeg kan bidrage med min viden og erfaring indenfor forretningsudvikling og vækststrategi og dermed i sidste ende en bedre bundlinje og likviditet for virksomheder.