Som bestyrelsesmedlem og sparringspartner for direktionen bidrager jeg til at skabe vækst og udvikling af forretningen. Med afsæt i stærke analytiske kompetencer, højt engagement og drive, ser jeg muligheder og overvejer kontinuert, hvordan vi kan optimere og forbedre virksomheden, dens produkter/tjenester. Jeg bringer gerne egne ledelses- og erhvervserfaringer, branche- og kundekendskab i spil. I vidensvirksomheder går innovationsevnen, kompetencer og motivation hånd i hånd, hvorfor ledelse & talent-, kompetence og organisatorisk udvikling har mit fokus. I bestyrelseslokalet samarbejder jeg lyttende og respektfuldt, udfordrer gerne det eksisterende og sikrer fælles fremdrift. Som person er jeg nysgerrig, har en positiv og smittende energi. Jeg gennemskuer let komplekse problemstillinger, og har en evne til at få andre til at se nye muligheder. Jeg drives af at gøre en forskel for den enkelte virksomhed og for samfundet i den større sammenhæng.