Formål

Fondens formål:

TUUF - Træets Uddannelses- og Udviklingsfond - har til formål at støtte aktiviteter til fremme af branchens konkurrenceevne, image og rekrutteringsmuligheder.

Der kan blandt andet søges midler til projekter, der er til gavn for den teknologiske udvikling, beskæftigelsen og branchen generelt, samt virker for at højne uddannelsesniveauet for de i træ- og møbelbranchen ansatte medarbejdere.

TUUF er etableret af TMI og 3F.

Fondens midler

Fondens midler kommer fra indbetalinger fra virksomheder omfattet af Træ- og  Møbeloverenskomsten samt Orgeloverenskomsten.

Hvem kan søge støtte

Ansøgere kan være medlemmer af TMI eller 3F, organisationer, uddannelsessteder eller personer med tilknytning til den danske træ- og møbelindustri.

TUUF har bla. støttet
  • Designkonkurrence
  • Træ- og møbelindustriens Kompetencecenter (højnelse af uddannelses- og kompetenceniveau i træ- og møbelindustrien)
  • Udvikling af multimediekørekort
  • Vejledning om Trainee-ordning
  • Oversættelse af Træ- og Møbeloverenskomsten
  • Snedkernes Uddannelse - DM i Skills
  • Snedkernes Uddannelse – VM i Skills
  • Snedkernes Efterårsudstilling
  • Omlægning af prøvedel til standardsystem for Maskinkørekort