Klimastatus i danske

produktionsvirksomheder 2024

Download ny analyse 2024

Interesseret i danske produktionsvirksomheders klimastatus 2024?

Epinion har på vegne af DI Produktion og Klimaklar Produktionsvirksomhed undersøgt, hvor tæt de danske produktionsvirksomheder er på at nå de nationale klimamål for 2025 og 2030. Desuden er det undersøgt, hvilke tiltag virksomhederne har igangsat indtil nu, samt hvilke barrierer virksomhederne oplever i jagten på endnu flere CO2-reduktioner.

Nedenstående 6 cases er udarbejdet af IRIS Group. 

For Protox har Klimaklar-forløbet indgået i en samlet plan for at komme i mål med en ESG-opgørelse, der imødekommer kundernes krav. Her har Klimakompasset givet et overblik over CO2-udledninger og gjort det muligt vurdere effekten af reduktionstiltag.

Combitherm har gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed fået lavet et samlet klimaregnskab, som giver et databaseret udgangspunkt for deres arbejde med CO2-reduktion. Fremadrettet vil virksomheden bl.a. gå i tættere dialog med deres underleverandører og kunder om mulighederne for genanvendelse og reduktion af materialeforbrug.

For en stor servicevirksomhed som VMS Group, der inden for få år omfattes af CSRD-direktivet, har det været værdifuldt at få konkrete tal på virksomhedens CO2-udledninger, som i fremtiden vil indgå i årlige bæredygtighedsrapporter.

For Advanced Industries Packaging har det været værdifuldt at få et overblik over egne udledninger, som har bestyrket virksomheden i behovet for at finde alternativer til plastråvarer, der udgør en tung post i klimaregnskabet.

Gennem Klimklar-forløbet er JEROS klædt på med større viden om klimamål og CO2-reduktion, som både kan danne baggrund for strategiske drøftelser om retningen for grøn omstilling samt det videre arbejde med ESG-rapporter og LCA-analyser.

For en SMV produktionsvirksomhed som Dancop, med begrænsede ressourcer og erfaring med klimadagsordnen, har det været værdifuldt at komme ind i et struktureret læringsforløb, der kan sætte fart på den grønne omstilling.


 

Line Gry Knudsen

Line Gry Knudsen

Programleder, Klimaklar

Peter Trillingsgaard

Peter Trillingsgaard

Branchedirektør