Fremtidens cirkulære cement- og betonbranche

En grønnere og mere cirkulær cement- og betonbranche er en bunden opgave. Hvordan kommer vi dertil?

Arrangør: Rådet for Grøn Omstilling

I mange år har reduktion af cement- og betonbranchens tårnhøje CO2-udledning været omdrejningspunktet for branchens grønne omstilling. Men i en tid, hvor flere planetære grænser er overskredet og vi bruger langt flere ressourcer end Jorden kan nå at regenerere på et år, er cement- og betonbranchens ressourceaftryk nu også kommet på dagsordenen.

Der er i den grad brug for udvikling af nye cirkulære løsninger og forretningsmodeller, hvis vi skal bringe branchens CO2- og ressourceaftryk ned.

Men hvorfor er ressourcer og cirkulær omstilling afgørende i cement- og betonbranchens klimaomstilling? Hvordan kan vi bedst muligt sætte skub i den cirkulære omstilling? Hvilke politiske løftestænger og mål skal der til? Er der opbakning fra branchen og hvad kan de selv gøre?

Vi ses på Pavillonen lørdag den 15. juni kl. 10.00-11.00.

Deltagere: 
Bjarke Møller, direktør hos Rådet for Grøn Omstilling
Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton hos Dansk Industri
Mette Glavind, direktør, Byggeri og Anlæg hos Teknologisk Institut
Michael Lundgaard Thomsen, direktør hos Aalborg Portland
Thomas Fabian Delman, direktør hos Circue

Relateret indhold