GRØN SNAK: Fra gode intentioner til konkret (klima)handling

Hvordan påvirker dine valg klimaet? Som forbruger har vi en stor magt. Men bruger vi den rigtigt?

Arrangør:Rådet for Bæredygtigt Byggeri 

Gennem tre korte oplæg stiller vi skarpt på, hvordan vi som forbrugere og borgere kan anvende vores magt i den måde, vi forbruger ressourcer, bor og indretter os på. Vær med og stil de skarpe spørgsmål.

  • Pas på ressourcerne! Affaldssortering, genbrug, renovering og reparation er ikke nok, hvis vi vil vores overforbrug af ressourcer til livs. Fremtiden skal være mere cirkulær – men hvordan? Oplæg ved Ditte Lysgaard Vind, Chief Innovation & Science Officer hos BLOXHUB

  • Transformér og renovér: Det er dyrt for klimaet, når der rives 1.200 huse ned for at blive erstattet af nye. Hør, hvad renovering betyder for CO2-aftryk, ressourcer og økonomi. Oplæg ved Jesper Ole Jensen, seniorforsker hos BUILD og projektdeltager på IGENBO.

  • Byens betydning: Hvor vi bor og måden, vi bor på, påvirker klima og biodiversitet. Og jo tættere vi bor på hinanden, des mere kan vi være fælles om. Ved Simon Kjær Hansen, Centerleder for Dronning Marys Center og forfatter til bogen ’Forsvar for storbyen’.

Kom forbi Huset torsdag den 13. juni kl. 15.30-16.30.

Deltagere: 
Annemarie Munk Riis, administrerende direktør hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Ditte Lysgaard Vind, direktør hos The Circular Way
Jesper Ole Jensen, seniorforsker hos AAU BUILD
Simon Kjær Hansen, leder hos Crown Princess Mary Center, Københavns Universitet

Relateret indhold