Hvordan sætter vi skub under boligrotationen lokalt?

Parcelhusene skal frigives, men der mangler seniorboliger lokalt. Hvad får investeringerne i gang?

Arrangør: Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Over hele landet mangler der mindre, gode boliger til seniorer. Resultatet er, at mange bliver i de store parcelhuse længe efter, at børnene er fløjet fra reden. Samtidig bliver det en bremseklods for at tiltrække nye børnefamilier, hvis boligmassen ikke tilsvarer efterspørgslen. Så bygger familierne nye boliger ofte i bynære områder - og det er hverken godt for klimaet eller for udviklingen i de danske land- og yderområder.

Hvad skal der til for at få frigivet parcelhuse og villaer til børnefamilier, så vi undgår, at der bygges nyt? Og hvordan kan vi sætte skub under investeringerne i udviklingen af mindre seniorvenlige boliger lokalt?

Vi ses ved Villaen fredag den. 14. juni kl. 10.00-11.00.

Moderator: Annemarie Munk Riis, administrerende direktør

Deltagere:
Rasmus Jessing, byggedirektør KAB
Michael Demsitz, formand for Forenet Kredit
Grethe Saabye, viceborgmester Lejre Kommune
William Kanta, CEO hos Tetriis

Relateret indhold