Indkaldelse til AKT generalforsamling med endelig dagsorden
Husk, at der den 10. september er frist til tilmelding til AKT's ordinære generalforsamling 2021, som afholdes i Herning den 17. september. Se den endelige dagsorden og download årsrapporten for 2020 og årsberetningen for 2020-2021.
I henhold til vedtægternes § 13, stk. 2 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik
Fredag den 17. september 2021, kl. 11.00
i MCH Messecenter Herning, Vardevej 1,
7400 Herning
med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Beretning om virksomheden i det forløbne år
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
- Fastsættelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag, jf. vedtægterne § 13, stk. 3
- Valg af bestyrelse (Torben Hansen og Peter Lanng Nielsen er på valg og modtager genvalg)
- Valg af formand (Ib Gregers Boers er på valg og modtager genvalg)
- Valg af revisorer og revisorsuppleant, jf. vedtægternes § 18
- Eventuelt
Ved afstemning på generalforsamlingen har hver medlemsvirksomhed stemmetal i forhold til den indberettede lønsum i det forudgående kalenderår (kontingentgrundlag) med 1 stemme pr. påbegyndt 1 mio. kr. i beregnet årlig lønsum.
Intet medlem kan have mere end 75 stemmer.
Ethvert medlem kan lade sig repræsentere ved et andet medlem, når der foreligger skriftligt fuldmagt. Intet medlem kan dog have mere end 5 fuldmagter.
Regnskab og årsberetning
Længere nede på siden kan du dowloade AKT Årsrapport 2020 og Årsberetning 2020-2021, ligesom du kan hente indkaldelsen til generalforsamling med den endelige dagsorden som pdf.
Tilmelding til generalforsamling og frokost
Generalforsamlingen begynder kl. 11.00. AKT vil sammen med ATV være vært ved en frokost kl. 12.00, der afholdes samme sted som generalforsamlingen.
Generalforsamlingen afholdes i år i forbindelse med Dansk PersonTransports årsmøde og PersonTransport 2021.
Tilmelding til generalforsamling og frokost bedes af hensyn til det praktiske arrangement venligst ske senest fredag den 10. september 2021 til sekretær Maria Wejendorp på mail mawe@di.dk.
København, den 8. september 2021
Med venlig hilsen
Ib Gregers Boers
Formand