Om ARI

Vedtægter

Gældende vedtægter

De gældende vedtægter for Affalds- og Ressourceindustrien blev vedtaget på den ordinære generalforsamling den 27. juni 2017.

Vedtægter

Etiske retningslinjer

Medlemmerne i ARI Medlemmerne i ARI finder det vigtigt at styrke branchens omdømme og at fastholde og styrke tilliden til branchen.
Et medlemskab af ARI er således udtryk for, at medlemsvirksomheden har god forretningsmoral og forretningsetik, et højt fagligt niveau og en visionær tilgang til branchens udvikling. 
Medlemmerne skal optræde sagligt og seriøst og på et højt professionelt og etisk niveau.  Medlemmerne skal overholde gældende love og udvise god forretningsskik således, at branchens image ikke skades.  Medlemmerne af ARI arbejder for et åbent og konstruktivt forhold til retsvæsenet, politiet, miljø-, skatte- og andre myndigheder. Det indebærer, at medlemmerne samarbejder med disse myndigheder i branchesammenhæng med det formål at sikre, at gældende lovgivning og branchens etiske regler overholdes. Medlemmerne har et ansvar overfor de øvrige medlemmer af foreningen og konkurrenterne om ikke at miskreditere branchen som helhed eller enkelte medlemmer gennem handlinger eller udtalelser i offentligheden. 

ARI's interessevaretagelse ARI’s interessevaretagelsesaktiviteter overholder gældende love og regler. Der gøres hverken direkte eller indirekte brug af økonomiske incitamenter eller ydelser overfor de personer, institutioner m.v., ARI ønsker at påvirke. ARI agerer i det hele taget etisk og ansvarligt, og tilstræber altid at følge god skik på området.  ARI udviser åbenhed, troværdighed og ærlighed.
Som minimum oplyses navn, virksomhed samt den interesse, der repræsenteres, i kontakten med politikere, embedsmænd og andre relevante samfundsaktører.
Der gives under ingen omstændigheder forkerte eller vildledende oplysninger omkring ovenstående eller på anden vis et fejlagtigt indtryk heraf.
Der må ikke mod bedre vidende formidles forkert eller vildledende information, hverken mundtligt eller skriftligt.

Bliv medlem

Som medlem af ARI er du med til at påvirke og forme den politiske dagsorden omkring de emner, der er vigtige for affaldssektoren.

For at blive medlem af ARI kræves det, at din virksomhed som primær aktivitet har professionel håndtering af affald, dvs. forbehandling, genanvendelse eller nyttiggørelse. 

Din virksomhed skal være enten medlem af eller associeret til DI. 

Som medlem af foreningen er virksomheden desuden forpligtet til at efterleve de etiske retningslinjer, som er fastsat af foreningen. Det betyder, at din virksomhed skal drives under iagttagelse af høj faglighed (og bl.a. være miljøcertificerede efter ISO 14001 eller være i gang med at opnå denne certificering) og under iagttagelse af god forretningsskik.

ARI's CVR nummer er: 35061355

Niels Bukholt

Chefkonsulent

Direkte +45 3377 4565
Mobil +45 2442 9435
E-mail nbuk@di.dk

Nina Nagskov Jørgensen

Politisk konsulent

Direkte +45 3377 3724
Mobil +45 2245 3122
E-mail ninj@di.dk