16.08.22 DFL Nyheder

DFL temadag om emballage - så er programmet på plads

Så er det foreløbige program på plads for foreningens ½-dagstemadag den 9. september, der kommer til at kredse om emballage, producentansvaret for emballage, genanvendelse og malingsspild.

Spørgsmål som "Hvordan står til med producentansvaret for emballage, hvordan kommer det til at påvirke dig og dine kunder? Er der nye emballageløsninger på vej eller andre tiltag for genanvendelsen? Og hvad med malingsresterne?" er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, hvis du deltager i temadagen den 9. september.

På programmet er bl.a. den nye direktør for den nyetablerede kolletivordning Dansk Emballage Producentansvar Marianne Roed Jakobsen. Vi får også besøg af Paint’R, etableret af en gruppe DTU-studerende, der har udvilket en emballageløsning, der sparer både materiale og CO2 og reducerer affald. Desuden får vi et virtuelt oplæg fra det europæiske. Jeroen Hagmann fra den Hollandske foreningen VVVF, vil give os et bud på den europæiske udvikling inden for genbrug af maling og genindvinding af emballageaffald mm.

Se programmet her

Tilmelding kan ske her - og fristen er den 1. september.

Temadagen er gratis og eksklusivt for DFL's medlemmer.

Vi håber at se mange til en spændende formiddag, der afsluttes med Gl. Vindinges gode frokost.

Relateret indhold